Landskamp i Basketball Herrer - Danmark mod Belgien

24 feb 2020 kl. 18:15 - 20:00

Farum Arena, Stavnsholtvej 41, 3520 Farum

Danmark - Belgien

EM-Kvalifikation for Herrer

Danmark har for første gang i mange år et herrelandshold kvalificeret til det øverste niveau i Europæisk basket: Kvalifikationen til EuroBasket for herrer 2021.

Kvalifikationen spilles mellem 32 hold, hvoraf 24 går videre til EM-slutrunden, der afvikles i Tjekkiet, Georgien, Tyskland og Italien.

Danmark er i pulje med Tjekkiet, Belgien og Litauen. Heraf er Tjekkiet automatisk kvalificeret videre som værtsnation, så der er to EM-pladser, der skal fordeles mellem de tre øvrige nationer.

Første kamp mod Belgien får derfor sansynligvis afgørende indflydelse på om Danmark kan spille den første EM-slutrunde. Den afvikles 24. februar i Farum Arena kl.18:15.

Danmarks kampprogram er:


Fredag 21 februar 2020: Tjekkiet-Danmark
Mandag 24 februar 2020: Danmark-Belgien
Torsdag 26 November 2020: Litauen-Danmark
Søndag 29 November 2020: Danmark-Tjekkiet
Fredag 19 februar 2021: Belgien-Danmark
Mandag 22 februar 2021: Danmark-Litauen


Praktisk information: 

- Dørene åbnes 90 minutter før kampstart. 

- Der må ikke medbringes mad, flasker og gashorn samt skarpe genstande og våben i hallen. Ej heller fyrværkeri & konfettikanoner. Visitation ved indgangen kan  forekomme.

- Bemærk at hvis du er kørestolsbruger er adgang for eventuel hjælper uden beregning og køb af billet online giver os en information om at vi skal sørge for plads til dig i hallen samt sikre adgangsforholdene til hallen. 

- Vi gør opmærksom på, at forsinkelser i det planlagte kampprogram kan forekomme og at vi bestræber os på at afholde eventet efter de planlagte tider. Dog kan forskellige uforudsete forhold spille ind på kampdagen og vi vil informere herom så godt det er os muligt. 

Aldersgrænse for børnebilletter er 15 år. 

Danmarks Basketball Forbund