Laugenes Opvisning 2019 kl. 18.00 Sustainable Artisans

05 nov 2019 kl. 18:00 - 20:30

Moltkes Palæ, Dronningens Tværgade 2, 1302 København

Skrædderlauget, Guldsmedelauget og Håndværkerforeningen København inviterer til en eftermiddag i perfektionismens tegn. Det sker ved Laugenes Opvisning den 5. november hvor man får en unik mulighed for at komme tæt på et fornemt udvalg af dansk beklædningshåndværk og smykkekunst. 

Her vil buntmagere, skræddere, modister, guldsmede og sadelmagere vise, det de er bedst til – nemlig individuelt designet, tilskåret, tilrettet og syet tøj, pelsværk, specielt formede hatte, bælter, tasker og håndlavede smykker.

Sustainable Artisans

Laugenes Opvisning hylder det faktum, at det gode håndværk - og særligt håndværksproduceret tøj, tasker, hatte og smykker - i sin natur er bæredygtigt.

”Modebranchen har generelt et problem i forhold til sit forbrug af ressourcer – både i forhold til råvarer, tekstiler, vand og ikke mindst transport – og det står i skarp kontrast til miljøaftrykket hos de lokale håndværksvirksomheder indenfor skrædderi, buntmageri og smykkekunst. De udgør et reelt bæredygtigt alternativ, og det vil vi gerne sætte fokus på,” fortæller Johnny Alexander Wichmann initiativtager til opvisningen.

Bliv klogere på fem kreative håndværk og deres betydning anno 2019, hvor globalisering udfordrer, inspirerer og udvikler de gamle håndværkstraditioner og den etablerede faglighed. Fem toneangivende kreative håndværksfag indbyder til en demonstration af, hvad fagene kan præstere.

Efter opvisningerne vil det være muligt i de tilstødende saloner at komme tæt på de håndværk, der vises på podiet, og at tale med skaberne bag værkerne. 

Siddeplads UDSOLGT
Ståplads UDSOLGT