Litteraturen i sangteksten - fra trylleviser til syrerock

21 mar 2019 kl. 19:00 - 21:00

Bakkehusmuseet, Rahbeks Alle 23, 1801 Frederiksberg

Varulve, jalousidrab, fortryllede ungmøer og magiske harper. Folkeviserne er en fælles kulturel erindring, som er gået fra mund til mund siden middelalderen.
Musikkritiker Anna Ullman fra Weekendavisen og musikkyndig Mads Hendrich vil tale om, hvorfor folkevisen er interessant litterært og musikalsk. Under den uformelle samtale vil de spille eksempler på, hvordan folkevisens bloddryppende, grumme, eventyrlige og gribende skæbnefortællinger lever videre i moderne gevandter hos fx beatgenerationen, på metalscenen og inden for både syrerock og electronica.
Arrangementet er støttet af Statens Kunstfond.

Billet

DKK 50,00 + DKK 8,74 gebyr