Lørdagsrytmik 2 - 4 årige

BEMÆRK: Du skal købe billet til alle deltagere (både voksne og børn) som ønsker at deltage.

Rytmikundervisning er 45 minutters musikalsk samvær med dit barn hvor der er fokus på nærvær og glæde. Alt kan ske i timerne, der foregår på børnenes præmisser

I undervisningen bliver alle sanser stimuleret via sansemotoriske lege. Vi bruger forskellige redskaber som: bolde, rasleæg, faldskærm, tørklæder og trommer. Hos de mindste er der kryb og kravl understøttet af nye/gamle sange og lege samt masser af gode grin. Hos de større bliver tekster og lege mere avancerede mens fokus stadig er på den gode fælles oplevelse i musikken sammen med andre børn og voksne.