Lyt til tiden (6 - 9 år)

Jemtelandsgade 3, 2300 København
16 okt 2021 kl. 10:00 - 10:40
Billetter DKK 40,00
Billetter DKK 40,00

Koncerten ’Lyt til tiden’ af trioen Papirskoven er en fortællekoncert med klassiske mesterværker for børn.

Hvordan lyder tiden?

Hvad er den lavet af?

Kan man høre forskel på fortiden, fremtiden og evigheden?

Med fortællekoncerten ’Lyt til tiden’ ønsker Papirskoven at undersøge disse spørgsmål og give børnene konkrete, sansemættede oplevelser af det abstrakte begreb ”tid”. Både den tid, som vi måler med et ur, men også den tid, som døgnets rytme inddeler vores liv i, og som aflejres mellem årringene i skovens træer.

Koncerten er en levende collage af fortælling og musik, og handlingen udspringer af børnebogen ’Skrædderkaninerne og Bingobjørnen rejser i tiden’, som blev udgivet i september 2021.

Repertoiret er taget fra historiens store skattekiste af mesterværker inden for den klassiske musik. På den måde er ambitionen med fortællekoncerten ’Lyt til tiden’ både at stimulere børnenes læselyst og introducere dem til den klassiske musik.

Trioen Papirskoven består af:

Marie Priem: Fortæller og sanger, illustrator og forfatter til bøgerne.

Karen Duelund Guastavino: Klassisk uddannet saxofonist, multi instrumentalist, komponist og sanger.

Louise Schrøder: Klassisk pianist og sanger.

Praktisk info:
Fortællekoncerten er for børn i alderen 6-9 år og deres voksne. 

Husk at både børn og voksne skal have billet.

Kom gerne i god tid.

Vil du se flere events?

Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke