Log ind / Opret

MAD&MUSIK-foredrag: Patti Smith – Sanger, forfatter og feministisk ikon

12 apr 2018 kl. 18:00 - 21:15

Kulturhuset Pilegården, Brønshøjvej 17, 2700 Brønshøj


Musikanmelder Henrik Queitsch fortæller historien om en af de mest indflydelsesrige kvinder i rock'n'roll.

Ambitiøs, ukonventionel og altid kunstnerisk udfordrende. Patti Smith har aldrig opnået de store slagstal og karrieren har kun budt på et enkelt regulært hit – “Because the Night” skrevet i samarbejde med Bruce Springsteen – men ikke desto mindre været en markant skikkelse på rockscenen siden debutalbummet “Horses” fra 1975, der giver genlyd den dag i dag. I årene 1979-1996 udgav hun blot et enkelt album og koncentrerede sig i stedet om familielivet, men vendte derefter tilbage som yderst aktiv performer, hvis tro på kunstens fritsættende og transcenderende kraft er usvækket. I 2010 fik hun et litterært gennembrud med erindringsromanen “Just Kids”, der allerede har opnået en position som nyklassiker.

Vi er med hele vejen fra den strengt religiøse opvækst i New Jersey over bohemelivet på 1970’ernes Manhatten til hun i december 2016 modtog Nobelprisen på vegne af Bob Dylan.

____________________________________

Pris:
100 kr. (med mad) / 55 kr. (uden mad)
Spisning kl. 18.00. Foredraget begynder kl. 19.15.

Mad & foredrag

DKK 100,00 + DKK 6,88 gebyr


Kun foredrag

DKK 55,00 + DKK 3,78 gebyr