Madlavningsworkshops for børn

12 okt 2020 kl. 14:30 - 14 okt 2020 kl. 17:30

Med temaet ”Alverdens mad” får børnene mulighed for at lære noget om andre landes mad og madkultur. Efter hver workshop, slutter børnene af med en fælles spisning af de lækre retter. Børnene hygger sig med madlavningen, lærer lidt om råvarerne, er med til at dække op, og rydde af, og de prøver kræfter med at dekorere en tallerken, så maden ser flot og indbydende ud.

En rigtig hyggelig ven-/veninde-aktivitet.

Uge 42

Mandag d. 12/10: Frankrig - Vi laver Quiche lorraine og lækre crepes med syltetøj eller nutella

Tirsdag d. 13/10: Spanien - Vi laver Tapas med butterdejs tomattærte, papas fritas med hjemmelavet aioli og albondigas i tomatsauce

Onsdag d. 14/10: Japan - Vi laver lækre sushi-ruller

Aldersgruppe: 6-12 år
Pladser: 10 stk. per dag
Tidspunkt: kl. 14.30-17.30

Pris for 3 workshops: 650 kr./550 kr. for årskortholdere

Pris for 1 workshop: 275 kr./175 kr. for årskortholdere

Prisen er inkl. alle materialer. Man kan enten tilmelde sig til alle tre workshops (med mængderabat) eller enkeltvis.

Træd ind i en verden skabt på børnenes præmisser. I et hus, der er indrettet, så fantasien får frit løb, og hvor leg, læring og kreativ udfoldelse går hånd i hånd med hyggelige stunder, fordybelse, og nærvær. På Børnemuseet tager vi børnenes verden alvorligt og skaber gode familieoplevelser, der fremmer børns selvstændighed og kreativitet. Børnemuseet er for børn og barnlige sjæle i alle aldre, men det er især de 3-12-årige, som nyder at komme hos os – uanset om det er for at opleve hverdagsaktiviteterne i vores kreative hus, deltage i workshops og kurser eller holde børnefødselsdag. Børnemuseet er samlingsstedet for børnefamilier, der søger hyggelige stunder og kreative oplevelser sammen i ikke-digitale omgivelser.