Mahall/Walsdorff/Andersson/Tom

14 jul 2018 kl. 20:00 - 21:00

Halmtorvet 15, Halmtorvet 15, 1700 København


Mahall-Walsdorff-Andersson-Tom

Rudi Mahall, b-cl (DE)

Henrik Walsdorff, sax (DE)

Richard Andersson, bas (DK)
Kasper Tom, trommer (DK)

Denne tysk-danske kvartet spiller åben, interaktiv musik med improvisation på højeste niveau.
Bandet spiller fri musik med en åben tilgang og stor forankring i traditionen.

Rudi Mahall er en legendarisk skikkelse på den internationale avantgarde-scene. Som medlem af bl.a. Der Rote Bereich, Globe Unity Orchestra og Monk's Casino har han skabt sig et navn som en af Europas største improvisatorer og en unik formidler på basklarinetten. Han mestrer både klarinet og basklarinet som ingen anden og er med sit intense, positive udtryk altid en oplevelse at høre og se live.

Henrik Walsdorff er en tysk altsaxofonist som siden 1994 har boet og arbejdet i Berlin. Han har sin helt egen stemme på den europæiske jazzscene og har bl.a. arbejdet sammen med Alexander von Schlippenbach, William Parker og Collin Vallon. Walsdorffs spilestil er et spændende mix af ”Charlie Parkersk” bebop og moderne improvisation.

Richard Andersson er kendt som både sideman og bandleader i en bred vifte af bands. Han er særdeles aktiv komponist og bassist og har for længst sat sit præg på den danske jazzscene med sine egne orkestre kvartetten Udu (m. Zeuthen/Tranberg/Bruun) og den dansk-islandske trio Nor.


Kasper Tom er blandt andet anderkendt som en meget kreativ komponist og bandleader med bl.a. gruppen FUSK. Siden 2008 har Kasper været en del af den europæiske avantgardejazz-scene og spiller med bl.a. Axel Dörner, Tobias Delius og Alexander von Schlippenbach.

Der venter en koncert med jazz fyldt med tradition og sjæl, og improvisation af højeste klasse!

https://soundcloud.com/kasper-tom/

http://kaspertom.com/

Ticket 592603

DKK 80,00 + DKK 10,99 gebyr