Maraton. Et løb for livet

18 maj 2019 kl. 15:00 - 16:00

Ny Carlsberg Glyptotek, Dantes Plads 7, 1556 København

De fleste forbinder nok maraton med løb, idræt og store konkurrencer – som Copenhagen Marathon, der har 40-årsjubilæum 19. maj. Men historisk set har den sagnomspundne distance intet at gøre med sport.

Tværtimod handler det om krig.

Legenden siger at i september måned 490 f.Kr. løb en vis Pheidippides fra slagmarken på Marathon-sletten til Athen (næsten 40 km) for at overbringe budskabet om grækernes sejr over den persiske hær. Budbringeren døde straks efter. Så gribende heltemodigt.

Forskningen siger bare, at det ikke kan passe.

Hør fhv. forskningsinspektør Jan Stubbe Østergaard udfolde den dramatiske historie om slaget ved Marathon, om Pheidippides’ løb for livet et helt andet sted hen, og om paramilitær træning til krig i antikkens klassiske Athen.

Bliv klogere på løbets historiske baggrund dagen før Copenhagen Marathon, uanset om du skal løbe, heppe eller kigge på fra sofaen.

HVORNÅR
Lørdag d. 18.5 kl. 15-16 i Glyptotekets Festsal.

PRIS
Almindelig entre til museet

Voksne: 115 DKK
Årskort: Gratis
Under 27/studerende med gyldigt studiekort: 85 DKK
Under 18: Gratis

Voksen

DKK 115,00 + DKK 13,61 gebyr

Årskort

Gratis

Under 27/Studerende

DKK 85,00 + DKK 11,36 gebyr

Under 18

Gratis