spring til hovedindhold

Event afsluttet - Gik du glip af denne event?

Tjek disse håndplukkede kommende ud!For detaljer om tidligere event, bare rul ned.
Indlæser.....
 
 
Nærliggende begivenheder
Indlæser.....
 
 
Events fra samme kategori
Indlæser.....
 
 
Lignende oplevelser

Maria Faust Machina + Laser Nun

Afholdt event

Maria Faust Machina + Laser Nun

Fra DKK 120,00

Sted

Dato

07 feb 2018 kl. 20:00 - 23:30

Beskrivelse

MARIA FAUST MACHINA

Den herboende 38-årige estiske komponist, saxofonist og orkesterleder Maria Faust har allerede sat bemærkelsesværdige musikalske spor der har sendt hende og hendes bands på rejser til koncertsale og musikfestivaler i store dele af verden.

Maria Faust er vokset op under det kommunistiske styre i Estland, hun er til dels klassisk uddannet, men sammenligner gerne sin musikskole med en “kaserne for børnesoldater”. På konservatoriet følte hun heller ikke, der var plads til hende. Mozart skulle lyde som Mozart, Bach som Bach og hun mistede passionen for klassisk musik. I Tallinn fik jazzen og improvisationsmusikken tag i hende, men for at komme videre måtte hun ud af landet og med hjælp fra Det Danske Kulturinstitut kom Maria Faust til Syddansk Musikkonservatorium. Hun passede heller ikke ind i jazzens verden. ”Jeg er et barn af kommunismen! Jeg swingede ikke. Jeg marcherede! Så jeg prøvede endelig bare at være tro mod mig selv. Det var et valg, jeg traf”. Og det er en overbevisning hun stædigt har holdt fast i.

Maria Faust spiller og komponerer ikke efter bogen og har ingen interesse i at gøre det. Hendes store gennembrud, det meget personlige album SACRUM FACERE (Latin: menneskeofring) dokumenterer påstanden. Det er et album, som har hentet sin inspiration fra opvæksten ved den russisk-estiske grænse, hvor efterkommere af deporterede ortodokse russere stadig lever. Her har hun indsamlet vuggeviser, arbejdssange og sørgehymner, et materiale hun siden kombinerede med klassisk musik og fri improvisation. Albummet fik en ualmindelig positiv modtagelse, hvad der udløste to Danish Music Awards Jazz i 2014 (“Årets komponist” og “Årets cross-over udgivelse”).

I begyndelsen af 2016 drog Maria sammen med den danske sanger og komponist Kira Skov til Estland og fandt et område, hvor tiden syntes at være gået i stå. Det stod ikke skrevet i nogen musikalsk manual, at de sammen i en forladt russisk-ortodoks kirke uden elektricitet og vand skulle indspille deres fælles spirituelt orienterede storværk, IN THE BEGINNING, som bl.a. Berlingske gav seks stjerner og kaldte ”et enestående værk af stor sakral skønhed… De indspilninger, som Skov og Faust er kommet hjem med, er ganske enkelt formidable.” I skrivende stund er udgivelsen nomineret til 3 Danish Music Awards som Årets jazzudgivelse, Årets vokaludgivelse og Årets komponist.

Og netop kompromisløsheden er kendetegnende for Maria Faust og den musik hun skriver til sine projekter med ensembler, der udforsker usædvanlige instrumentsammensætninger og teknikker. Hun udvider konstant sit spektrum og hendes nye projekt, MACHINA, består hovedsageligt af noteret materiale og er et fordomsfrit miks af de traditionelle musikformer, kompositionsmusik, jazz og soundscapes. I et slags uopdaget musikalsk sprog forløser hun sine originale kompositoriske ideer, et kammermusikalsk univers uden trommer, men med horn, to basser, cello og piano, og det hele i et fascinerende samspil med skerbådenes tøffende motorer på vej gennem tågen, knirkende gamle rustne skrog, havbrise og havfugle.

MACHINA tager, ligesom Maria Fausts tidligere udgivelser, udgangs- punkt i, hvad hun selv beskriver som ”hukommelsesnedslag”. Som redskaber henter hun inspiration i minderne og i det ubevidste. Maria Faust fortæller at hun opfatter ”vandet som symbol på en naturlig og uforudsigelig kraft af undertrykte følelser som vrede og sorg” og hun stiller spørgsmål til, ”hvorfor vi skal undertrykke disse emotioner, mens vi fremhæver, for eksempel, lykke”.

Maria Faust (alto sax)
Ned Ferm (tenor sax)
Ida Nørholm (cello)
Jacob Anderskov (piano)
Nils Bo Davidsen
Adam Pultz Melbye (double bass)

LASER NUN – TRANSCENDENS

“Transcendens” er titlen på et nyt værk, som Anders Vestergaard og Lars Bech Pilgaard har skrevet specifikt til kirkerummet i Eliaskirken på Vesterbro. De har i flere år under navnet Laser Nun samarbejdet om at skabe en art spirituel kunstmusik i grænselandet mellem noise og jazz via forskellige hjemmebyggede feedback-systemer, trommer og guitar, og søger nu at transcendere deres egen og koncertrummets sædvanlige form.

Målet er at skabe en rumlig koncertinstallation hvor trommernes og guitarens ekspressive samspil danner grobund for vildtvoksende feedbackzoner som lytteren fysisk kan træde ind i, og som kan sprænge den gængse oplevelse af kirkerummet. Det bliver et værk af ikke-religiøs, men ceremoniel og spirituel karakter og en i særdeleshed fysisk koncertoplevelse hvor hele kirkerummet udsættes for stærk resonans og dermed forandres.

Værket komponeres for trommer, guitar og elektronik som sendes ud i forskellige feedbackzoner bestående af guitarforstærkere, højttalere og mikrofoner, som bliver placeret rundt i rummet, og som hver især kommer til at have sin egen klanglige karakter; dybe basdroner, overtone-feeds, tromme-resonans etc. Til sammen danner det lydoplevelse hvor vibrationerne med stor kraft strækkes og vrides rundt i kirken. En slags kropslig lydceremoni.

Lars Bech Pilgaard (guitar)
Anders Vestergaard (trommer)

Arrangør

Lokation

Eliaskirken, Vesterbrogade 49, 1620 København

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .