Mathias Heise meets Jacob Fischer og Matthias Petri - Vinterjazz 2020

22 feb 2020 kl. 21:00 - 23:30

Bartof Café, Nordre Fasanvej 46, 2000 Frederiksberg

Denne aften skal vi høre et af de unge kæmpetalenter - en musiker, der på ganske få år er blevet en af de mest omtale og prisbelønnede musikere i Danmark: Mathias Heise, som endda spiller noget så sjældent som mundharmonika.

Han er en virtuos af Guds nåde men formår samtidig at spille noget meget smukt og vedkommende musik. Han er bla. modtager af kronprinseparrets kulturpris.

Forvent masser af ungdommeligt gåpåmod og lyriske improvisationer der bringer mesteren Toots Thielemans i behagelig erindring.

Han mødes med "jazzguitarens evigt unge, grand old man", Jacob Fischer, som mange sikkert vil kende ham fra alle årene med Svend Asmussen eller de flere tusinde koncerter med Finn Ziegler og Hugo Rasmussen.

Matthias Petri er en formidabel ankermand på bassen fuld af inspiration efter to år i jazzens mekka: New York.

Mathias Heise : Mundharmonika
Jacob Fischer : Guitar
Matthias Petri : Kontrabas