Meet the Brewer: Gamma Brewing Co.

17 apr 2018 kl. 20:00 - 22:30

Brewers Inc., Gormsgade 25, 2200 København


Det er lige før Gamma Brewing ikke behøver nogen længere introduktion, i hvert fald ikke hvis man har været på Brewers Inc. mere end et par gange - de er i hvert fald pænt repræsenteret på vores haner, og det af den simple grund at de laver virkelig lækkert øl.

Gamma blev startet af fem venner der har mødt hinanden i den danske mikrobryg-scene, som satte sig for at lave øl inspireret af de amerikanske east-coast og west-coast traditioner krydret med kettle sours og fadlagrede lækkerier.

På denne aften får du mulighed for at smage fem forskellige øl fra Gamma Brewing, alt i mens der bliver fortalt om de enkelte øl og bryggernes tilgang til den ædle kunst at brygge øl.

Hvis du har lyst til at smage super lækkert øl og blive klogere på hvad der ligger forud før en øl ender på en hane på en ølbar - så kom ned forbi til vores Meet the Brewer: Gamma Brewing event.

Prisen for arrangementet dækker fem smagninger, en øl-jeton der kan veksles til en valgfri stor fadøl fra én af vores 16 haner og lidt snacks i løbet af arrangementet.

Entré

Salg lukket