Fra DKK 120,00
Obs: få billetter til salg i døren.
Melissa Inya præsenterer her for første gang på Copenhagen Jazz Festival sangene fra sit roste debutalbum ‘Musical Hallucinations’. Et album der cementerer den unge sangerindes status som en af de mest spændende og lovende soul-sangerinder herhjemme.
”… en hæs, knejsende og gjaldende stemme et sted mellem Erykah Badus knirkende vokaludsving og Lauryn Hills kontante, sprøde styrke. Uden frygt for at briste eller kamme over i soulmusikkens voldsomme patos.” - Ralf Christensen i Information
På det aktuelle album fusionerer Melissa Inya elementer af jazz, R&B, disco og funk med moderne og urban soulmusik. I tæt musikalsk symbiose har Melissa Inya sammen med Abdullah S., der producerer og medvirker på flere instrumenter, skabt et melankolsk og soulet lydunivers akkompagneret af funky basrytmer, klaver, orgel, svævende synth og bluesguitar:
”Det er ædelt tilbageholdende, råt autentiske eller 70’er-velourlækre produktioner og arrangementer. Og der er en fin, lyttende dialog med Inya”- Ralf Christensen i Information.
Sangene er selvbiografiske og handler ofte om at være et svært sted i livet og om, hvordan man kommer videre derfra. Livet som enlig mor og vold i hjemmet er nogle af emnerne, men der er også plads til og luft til den store kærlighed. Vokset op på rigelige flasker fyldt med soul, jazz, blues og gospel, står Melissa Inya på skuldrene af artister som Ella Fitzgerald, Al Green og Erykah Badu.
Melissa er født i Uganda og opvokset i Fredericia fra treårsalderen sammen med sin bror Melvin Kakooza og fire andre søskende. I løbet af de senere år har Melissa Inya etableret sig som en fast del i det københavnske blues, soul- og jazzmiljø. Hun har været dommer i musikprogrammet All Together Now og medvirket i både Go’ Morgen Danmark og DR Aftenshowet.
Melissa Inyas formåen som sanger, komponist og tekstforfatter er bemærkelsesværdig. Live har Melissa Inya et stærkt 8 m/k hold med sig inklusive 3 korsangere.
Line-up:
Jeppe Saugmann aka Abdullah S: keys, synth
Anton Langebæk: bas
Alain Apaloo: guitar
Yohan Ramon: percussion
Minh Le Shingara: trommer
Olivia Lincoln: kor
Dzifa Dalby Akpalu: kor
Priscilla Hortense Kakou: kor
Zawi: kor
Melissa Inya: lead vocal
Arrangør: Jazz Club Loco
Koncerten er en del af Copenhagen Jazz Festival 2022
Døre kl. 19.30
Koncert kl. 20.00
Venue: Dansepavillonen
KLEIN - Sydhavnens spillested || Dansepavillonen ved Karens Minde Kulturhus KLEIN - Sydhavnens spillested || Dansepavillonen ved Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19, 2450 København SV
Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .
De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .
Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .
På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .
Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .
Fra DKK 120,00