Mere vin - ellers tak!

12 apr 2018 kl. 20:00 - 22:00

Xenon, Rådhusstræde 13, 1466 København


Med madteatret ’Mere vin – ellers tak!’ byder Teaterhuset velkommen på Københavns nye teaterscene, Xenon. I forestillingen nyder publikum en velanrettet menu tilberedt af stjernekokken Marco Maccarini, mens salen langsomt glider ind i et boblende univers af historier fortalt i en improvisatorisk ramme.

Forestillingen iscenesættes gennem forskellige scenarier over en middag for to – for hvad kan der ske, når to mennesker skal dele en middag? Læn jer tilbage, nyd maden og lad os føre jer til Italiens land, hvor festlighederne fører jer videre ind i intime og følsomme rum samt til en akavet familiesammenkomst, hvor alt kan ske. Historierne udfolder sig omkring jer, og I sidder med helt fremme ved topersonersborde, når der bliver spurgt: mere vin?

Maden er tilberedt af den italienske kok Marco Maccarini, der foruden sin uddannelse i Italien har prøvet kræfter med prominente danske restauranter som AOC, Geist og Noma.

Menu: 2 retter inklusiv vin
Hovedret: Coq au vin serveret med grøn salat og stegte kartofler.
Dessert: Hvid chokolade-bavarois serveret med blommesorbet tilsat tonkabønner.

Kontakt os for et vegansk alternativ.

Skabere og medvirkende:
Malene Skjold
Jean Jamil


OBS: Af hensyn til køkkenet kan billetterne ikke refunderes. Billetterne koster 275kr. og gælder for en person.

Vær opmærksom på, at I som publikummer sidder sammen to og to. Kommer I et ulige antal, vil I under forestillingen blive sat sammen med andre publikummer.

Dørene åbner kl. 19:15

Billet

Salg lukket