Log ind / Opret

MERIAN - En nyskrevet monolog på VERDENS MINDSTE TEATER

14 nov 2017 kl. 19:00 - 20:15

Salonen, Østerbrogade 222, 2100 København


Maria Sibylla Merian der døde for 300 år siden fortæller om sin barndom og liv i Tyskland efter 30-års krigens afslutning, om sin livspassion for at tegne og male og om det at have de små sære dyr helt tæt på sig, for at observere dem og dermed livet.

Merian beretter om sit ægteskab, sin undervisning, sin kunstneriske familie og sin forretningssans, om opholdet hos en religiøs sekt og om den eksotiske rejse ind i Surinams regnskov med det næsten uudholdelige klima.

Hendes livshistorie og livsværk fortryller og inspirerer, der stilles skarpt på naturen og dens mangfoldighed, og dermed sætter hendes historie nutiden i perspektiv.

I scenografien og lydbilledet indgår bl.a. tegnefilm af metamorfosen som levende organisme, flyvende sommerfugle, kravlende myrer og regnskoven. Der er affotograferinger af Merians originale kobberstik og billeder, og der er levende musik med violinist.

Maria Sibylla Merian: Mira Noltenius

Violinist: Anne Marie Hjort Christiansen m. musik af bla. Bach og Rameau

Manuskript og instruktion: Ulla Koppel

Scenografi, billed og lyd: Søren Brink

Tegnefilm: Sara Koppel

Spiller: 11,12,14,15,16,18,19,21 og 22. november 2017 kl. 19:00.

Støttet af: 3F's medie og kulturfond

Billet

Salg lukket