Metal Mekka & Bhaal fest julefrokost

18 jan 2020 kl. 18:00 - 19 jan 2020 kl. 02:00

Amfipladsen 6, 5000 Odense

Klokkerne ringer. Julen er her. Nu skal der hygges. Idyl skal der være!

Hell Awaits var der nogle, der skreg. Julens stille ro lægger Metal Mekka & Bhaal fest i år i graven med et brag af en julefrokost!

Og du kan godt glæde dig. Der bydes nemlig på musik, der renser ørerne for bjældeklang mere effektivt end svovlsyre ville gøre det. Selskab, der forhåbentligt sover mindre, end tante Gerda – men som dog er dårligere til at finde sin seng til tiden, end fætters børn. Og en klassisk julefrokostmenu, der har krævet gennemlæsning af mindst tyve Cannibal Corpse tekster at forberede. Interesserer du dig ikke for kreative slagtninger af alt levende på denne jord Cannibal Corpse style, så kan vi forsikre om, at der også bliver kælet kulinarisk for de vegetariske smagsløg. Der skal være plads til os alle, så længe vi stadig kan skåle og skråle med på andet end Wham!

Så! Julemad, hyggelige metalelskere og rå mængder metal bliver dit, hvis du kommer du Metal Mekka & Bhaal fests Julebal! Duk op på Studenterhuset den 18.januar og mærk julekuglerne svulme af glæde. 

Vi glæder os til at se dig!