Middelalder og fyraftensøl - Foredrag på Roskilde Museum

20 feb 2019 kl. 17:30 - 19:00

Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

Nede under beboelseshusene, forretningerne, skolerne og gaderne i Roskilde centrum ligger den – den gamle middelalderby. I middelalderen var Roskilde en af de største og vigtigste byer i landet med livlig handel, veluddannede borgere og tilrejsende fra nær og fjern. Byen havde 5 klostre og 13 sognekirker – og så naturligvis et bispesæde og en domkirke!

Roskilde Museum går under jorden

Det, arkæologerne finder under jorden, siger meget om det, der lå over jorden. Museets middelalderarkæolog, Jesper Langkilde, fortæller om sine erfaringer med at grave i Roskildes middelalder. Her er der mulighed for at blive klogere på arkæologernes arbejde og deres måder at indsamle viden på. Hvad ved vi – og hvad kunne vi godt tænke os, at blive klogere på?

Historien består nemlig også af alt det, vi ikke kan se, og store dele af Roskilde by er aldrig blevet udgravet. Derfor er der stadig meget, vi ikke ved, og det er noget ganske særligt, når muligheden byder sig for udgravninger på steder som Stændertorvet og Sortebrødre plads. Der ligger masser af viden dernede, blandt andet fredede fortidsminder, som ligger under overfladen. Hør Jesper Langkilde komme med sine bud på, hvad han som arkæolog gerne vil vide mere om, og hvor i Roskilde han drømmer om at få lov til at grave.

Vi starter med en tur rundt i museet udstilling. Herefter er der som noget helt specielt mulighed for at trække i de hvide handsker og få nogle af de arkæologiske fund i hænderne, når vi under afslappede former samles ’backstage’ for at diskutere udgravningsarbejde i Roskilde by.

Museet giver en fyraftensøl eller -vand, og arrangementet ligger så tidligt, at det efterfølgende er muligt både at nå at spise aftensmad, putte børn og klaske sammen foran yndlingsserien.

Billet

DKK 75,00 + DKK 10,61 gebyr