​Mikro:bit for voksne - Kom i gang med at bruge Mikro:bit

21 aug 2018 kl. 18:00 - 21:00

Fablab Nordvest, Glentevej 67, 2400 Kbh NV


Mikro:bit er et lille computerboard på bare 4 cm x 5 cm, som på mange måder minder om Arduino. Den er udviklet til at vække interesse for elektronik og programmering hos børn og unge, men den er også sjov at lege med for voksne. Modsat Arduino har Micro:bit indbyggede sensorer som accelerometer og kompas. Den har også to trykknapper, en skærm med 25 LED’er og Bluetooth-forbindelse. Derudover er kan man let tilkoble løse komponenter, lys, sensorer, højtaler, motorer osv.

Micro:bit kan programmeres fra en computer, hvor man bruger et simpelt visuelt programmeringssprog. Den kan også programmeres med rigtig kode, så man kan lave mere avanceret logik.[R1]

Efter sommerferien starter et projekt, der hedder Ultra:Bit, hvor Danmarks Radio uddeler Mikro:Bits til alle landets 4. klasseelever. Der vil derfor de næste par måneder komme fokus på Mikro:bit.

Hvis du gerne vil introducere naboens børn, dine børnebørn eller måske endda dine egne børn for elektronik og programmering, så er kurset en god lejlighed til at komme i gang.

På kurset kommer du igennem en række små øvelser, så du bliver fortrolig med Micro:bit programmering. Til sidst bygger du en lille bil, og programmerer den til selv at køre.

Deltagelse kræver ikke kendskab til elektronik eller programmering. Fablab Nordvest har Micro:bits, som [R2] [E3] du låner til kurset, så du behøver kun at medbringe en computer[R4] med en opdateret internet-browser og USB-port.

Du kan skrive til Ronald@fablabnordvest.dk, hvis du har spørgsmål til kurset.

Ikke-medlem af Fablab Nordvest

Salg lukket


Medlem af Fablab Nordvest

Salg lukket