spring til hovedindhold

Event afsluttet - Gik du glip af denne event?

Tjek disse håndplukkede kommende ud!For detaljer om tidligere event, bare rul ned.
Events du har kigget på
Indlæser.....
 
 
Andre events fra arrangøren
Indlæser.....
 
 
Andre events fra samme kategori
Indlæser.....
 
 
Anbefalede events
Indlæser.....
 
 

Mind the gap! Et heldags-symposium om mennesket og kloden

Event aflyst

Mind the gap! Et heldags-symposium om mennesket og kloden

Fra DKK 360,00

Sted

Dato

29 aug 2018 kl. 09:00 - 17:00

Beskrivelse

MIND THE GAP – ET SYMPOSIUM OM MENNESKET OG KLODEN

Den 29. august inviterer TREDJE NATUR, Dansk Arkitektur Center, BLOXHUB og CONCITO dig til et heldags-symposium i klimaets navn. Samfundets fire ringhjørner; den akademiske verden, det politiske styre, erhvervslivet og lokalsamfundet mødes i BLOX med ja-hatten på. Vi diskuterer den nye klimarealitet og vores CO2-fodaftryk med fokus på at skabe fælles handling.

EN TANKEVÆKKENDE DAG
Kom og brug en dag i selskab med nogle af landets mest toneangivende eksperter, beslutningstagere og rapkæftede meningsdannere. Dagen igennem vil vi få sanserne pirret ved oplæg, performances, brandtaler, madoplevelser og debatter der rækker ud over det sædvanlige. Vi vil få præsenteret betonhårde facts, stærke visioner og vigtige diskussioner. Programmet tæller bl.a. Anders Morgenthaler, Ida Auken, Minik Rosing, Martin Manthorpe, Sisters Academy, CONCITO, KADK og TREDJE NATUR med flere.

Vi skal debattere og blive klogere på, hvordan vi som helhed og som individer kan handle meningsfyldt i denne antropocæne tidsalder; en epoke i verdenshistorien hvor mennesket er den altdominerende naturkraft. Denne kraft forsøges nu behersket med store og komplekse tiltag som Parisaftalen, hvor målet er at vores CO2-fodaftryk skal ned på kun 6 tons – eller 1/3 del af hvad det er nu – allerede i 2030.

FIRE SEKTORER – ÉN STEMME?
Salen i BLOX inddeles i fire ringhjørner og orienteres mod midten. Dagen igennem vil vi søge at lukke hullerne i den danske selvforståelse. Kan vi skabe en bevægelse mod en klimaneutral realitet eller må vi acceptere at den danske model er mageligt og uløseligt forbundet med en økologisk slagside?

Kom og deltag i debatten om fremtidens øko-utopier og de mangeartede paradokser i den danske andedam.

Begrænset antal pladser – tilmeld dig nu!

KEY NOTES
Ida Auken, Anders Morgenthaler, Minik Rosing, Martin Manthorpe, Sisters Academy m.fl.

DATOEN
Den 29. august markerer 2-års dagen for en forskergruppes formelle indstilling til den Internationale Geologiske Kongres om, at vi officielt bør anerkende den antropocæne epoke som en ny geologisk tidsalder.

EARLY BIRD! Tilmeld dig senest 8. juli og spar 20 %!
Deltagerne fordeles ligeligt i 4 sektorer, og du skal derfor tilmelde dig i den kategori der passer bedst med information om din titel og den organisation du repræsenterer. Se info nedenfor for at finde din billetkategori.
Deltagelse koster mellem 450 og 1450 kr., idet der gives rabat efter hvilken sektor, du kommer fra. Rabatten er vurderet ud fra den typiske økonomiske formåen i den enkelte sektor. Du kan hente yderligere rabat 20 % ved hurtig tilmelding.
Prisen inkluderer lækker bæredygtig forplejning fra Simple Feast.

DE FIRE RINGHJØRNER:

INDUSTRI OG ERHVERV
Her samles det private erhvervsliv, investeringsfonde, bygherrer, developere, brancheorganisationer.
Obs: Start-up’s og virksomheder med max 10 medarbejdere har mulighed for at tilmelde sig i billetkategorien LOKALSAMFUNDET.

POLITIK, STAT OG KOMMUNE
Her samles de offentligt ansatte i myndighedsapparaterne, beslutningstagere, folkevalgte, embedsværket, politiske organisationer, lobbyister

VIDENSSEKTOREN
Her samles videnssektoren: forskere, universiteter, skoler

LOKALSAMFUNDET
Her samles græsrødder, ildsjæle, lokale initiativtagere, foreninger, holdningsdannere, folket (samt start-ups og virksomheder med max 10 medarbejdere)

Arrangør

Dansk Arkitektur Center (DAC) er Danmarks nationale center for udvikling og formidling af viden om arkitektur, byggeri og byudvikling.

Lokation

DAC i BLOX /DAC in BLOX Dansk Arkitektur Center, Bryghuspladsen 10, 1473 København K

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .