Mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR) - 8 ugers Gruppeforløb i Odense

23 aug 2018 kl. 09:00 - 11 okt 2018 kl. 11:00

DOF, Pakhusgården 18, 5000 Odense C


MBSR står for Mindfulness-baseret stressreduktion. Det er et videnskabeligt baseret 8-ugers program, der anvender intensiv træning i mindfulness, så du kan forbedre helbred og livskvalitet samt håndtere symptomer på stress, angst og depression.

Træning af opmærksomhed

I programmet træner du i at forholde dig til de tanker og følelser, der dukker op, med en kærlig og accepterende opmærksomhed. Også selv om det er tanker, du egentlig ikke har lyst til at have. På den måde kan du træne dig selv i at være fuldt opmærksom og til stede i nuet. Samtidig med, at du arbejder med dine reaktionsmønstre og din vanetænkning.

I MBSR-programmet er meditationsteknikker og simple fysiske yoga-øvelser taget ud af deres oprindelige religiøse kontekst og tilpasset til mennesker i en vestlig kultur.

I modsætning til mange af de andre tilgængelige tilbud om mindfulness, så er MBSR-programmet underlagt internationale videnskabelige standarder for kvalificeret undervisning.

Sindet kan trænes ligesom kroppen.

Der er videnskabelig dokumentation for, at mentalt helbred kan trænes i lighed med det fysiske helbred, og at MBSR kan bruges som teknik. Det er afgørende, at det gøres på et seriøst fundament. Derfor er det udelukkende fagfolk, der lever op til de internationale standarder for MBSR-undervisning, som står for MBSR-kurserne hos Kundu Bevægelse.

MindfulnessBaseret Stress Reduktion MBSR - gruppeforløb i Odense

Vi mødes hver torsdag formiddag i 8 uger samt en hel dag. Programmet er bygget op, så du bliver ført ind i de forskellige øvelser og teknikker, på en måde, hvor alle kan være med. Der vil være lette yogaøvelser, meditation, samarbejde og kommunikation. Du skal regne med hjemmeopgaver op til 45 min hver dag. Det vil hovedsaglig være guidede yoga- og meditationsøvelser samt registreringer af oplevelser og symptomer.

Underviser: Inge Strandby er uddannet ved Dansk Center for Mindfulness på Århus Universitet.

Hver torsdag kl. 9.00-11.30 - Desuden Søndag d. 30. september kl. 10.00-16.00.

Pris 3.500 kr. (37 lektioner) inkl. materialer og lydfiler samt te og frugt.

Underviser: Inge Strandby - Kvalificeret MBSR instruktør. Er du interesseret i at vide mere så kontakt mig på mobil +45 60630092 - eller skriv til isj@kundu.dk -

8 ugers MBSR

Salg lukket