Miriam Mandipira & The Soul Family - Vinterjazz 2020

13 feb 2020 kl. 20:00 - 22:30

Bartof Station, Solbjergvej 3, 2000 Frederiksberg

  
VINTERJAZZ 2020

Miriam Mandipira & The Soul Family er et nyt projekt på den danske musikscene.

Miriam Mandipira er fra Zimbabwe, og hendes inspiration kommer fra de store afrikanske sangere, hun som ung har lyttet til og fra den soulfulde afrikanske musiktradition, hun er opvokset i. 
Miriam er således The Real Thing og uden tvivl den bedste soul/blues sangerinde, der findes i Danmark! 
Hun har da også allerede taget landet med storm som bl.a. Årets Bluessangerinde i 2016 og er en meget efterspurgt solist i forskellige sammenhænge bl.a. i DR Big Band.

The Soul Family er et nyt samarbejde mellem Miriam og 4 erfarne musikere. "Vi mødtes omkring en koncert, hvor vi skulle fortolke nogle Etta James sange, og her sagde det bare klik, og vi følte os øjeblikkeligt som i familie med hinanden, og tænkte det her skal vi gøre noget mere ved."

"I dette projekt fortolker vi andres sange ja, men vi lægger stor vægt på at fortolke uden at kopiere. Vi bruger som sådan ikke begrebet genre. Det har altid været følelsen, der driver mig, jeg har lært at blive inspireret, at give plads til mig selv”, forklarer Miriam i magasinet Jazz Special. 

"Det er denne følelse der driver os, så om vi spiller en Etta James sang eller en sang med Gasolin, skal det føles rigtigt. Nogle gange kan folk genkende de sange, vi spiller, andre gange tager vi sangene et helt andet sted hen. Det er vores ønske med dette projekt virkelig at give publikum en musikalsk oplevelse ud over det sædvanlige og sende dem opløftede og glade hjem."

Miriam Mandipira & The Soul Family er:


Miriam Mandipira: Vokal

Thomas Fog: Bas 
(Dodo & the Dodos, Tamra Rosannes, Womack and Womack m.fl.)

Søren Skov: Keys
(Dodo & the Dodos, Ivan Pedersen, Backseat, Ester Brohus, PS 12, Søren Pilmark m.fl)

Martin Stender: Guitar
(Lis Sørensen, News m. fl.)

Sten Rasmussen: Trommer
(Ivan Pedersen, Ester Brohus m.fl.)

KONCERT & MAD    

I forbindelse med denne koncert kan du tilkøbe madbillet. Vælg mellem:    

Dagens Tærte: Lun vegetartærte med salat.    

Dagens Gryde: En dejlig krydret simreret, der serveres med ris og grønt.    

Hvis du ønsker at spise hos os, skal du være her mindst en time før koncertstart. Vi serverer ikke mad i salen under koncerten af hensyn til musikerne og hinanden.    

Vi kan ikke tilbyde veganermad.    

Bordreservering    

Vi reserverer ikke borde, men kører efter først-til-mølle-princippet.

VIGTIG INFORMATION VEDR. BILLETKØB!    

Vær opmærksom på, at billetsalget for koncerter lukker en time før koncertstart. Når billetsalget lukker, står der desværre UDSOLGT, men det behøver nødvendigvis IKKE være sandt. Det er blot en "ting", Billetto skriver, som ofte skaber forvirring. Vi holder altid en lille håndfuld billetter til salg i døren, men kan selvfølgelig ikke garantere, at der ikke er udsolgt.    

Det samme gælder madbilletterne! Når der står UDSOLGT ved madbilletterne, betyder det IKKE, at koncertbilletterne også er udsolgt. Salget for madbilletter lukker kl. 11 på dagen for koncerten.