Mission Mars 2020 - foredrag om NASAs næste rummission

20 aug 2019 kl. 19:00 - 20:00

Kulturhuset Islands Brygge, Islands Brygge 18, 2300 København

Et forsker-team fra DTU-Space i Danmark har bygget et af instrumenterne, der skal med på NASAS næste store rumsatsning; 'Mission Mars 2020'. Lederen af teamet, professor John Leif Jørgensen, vil denne aften fortælle om, hvad der får NASA til at udvikle et 3 milliarder dollar dyrt rumfartøj. Hvad er missionens formål? Og kommer missionen til at betyde for videnskaben og menneskeheden?

Juli 2020 sender NASA deres næste store satsning i udforskningen af vores naboplanet Mars afsted fra Cape Kennedy. Missionen har titlen Mars2020 indtil den er sikkert landet, hvorefter den får et mere velklingende navn. Turen til Mars tager 7 måneder og ender med en præcisionslanding i Jezero krateret, hvor roveren skal foretage sine videnskabelige undersøgelser.
Mars2020 missionen er designet til at give svar på, om der har eksisteret liv på Mars engang i fortiden, og, når den finder noget interessant, at tage prøver af fundene, som et senere fartøj kan hente tilbage til jorden. Aftenens foredrag gives af Professor John Leif Jørgensen, DTU-Space, som sammen med sit team har udviklet et af Mars2020 missionens instrumenter, PIXL, som er et XRF mikroskop, der netop kan afsløre forhistorisk liv.

Der er fri entré til foredraget. Der er et begrænset antal pladser, så tilmelding er nødvendig. 

Foredraget er en del af fotoudstillingen 'Images on Mars' i Kulturhuset Islands Brygge.Udstillingen består af storformatfotos optaget fra NASAS space-sonder og efterfølgende kunstnerisk bearbejdet af instruktør og filmproducent Palle Vedel og fotograf Ole Christiansen. Images on Mars er åben fra den 28.5 - 28.8 2019.

Gratis UDSOLGT