ML Buch + Exquisite Russian Brides

27 jul 2018 kl. 20:00 - 23:59

TAPE, Mejlgade 53, 8000 Aarhus


I forbindelse med Convention #1 (3-5 august) har vi fornøjelsen at kunne præsentere ML Buch og Exquisite Russian Brides til en pre-event på Tape.

ML Buch:

"Tunes med dybe, direkte vokaler

Simuleret guitar, båndløs bas

Utålmodige skift mellem elastiske riffs

Roligt med rank ryg, skrøbligt placerede linjer, omfavner

Love ballads, break-up songs

En smule countrypop

Lidt high def far-rock"

ML Buch, som bærer det fulde navn Marie Louise Buch, er komponist og sangskriver og udgav i 2017 EP'en Fleshy på The Being Music. Ny musik og visuelt materiale er på vej i 2018. Live spiller ML Buch som duo med musiker og komponist Oliver Møller Nehammer.

https://thebeingmusic.bandcamp.com/album/ml-buch-fleshy

Exquisite Russian Brides:

Marc Kellaway har været aktiv på den københavnske undergrundscene i et væld af projekter og bands de sidste 20 år - for tiden bl.a. i psych-folk projektet Flowers of Yes! og bag orgelet i det tranceskabende støjrockband Distortion Girls. Sideløbende med dette har han siden 2003 udgivet en serie af eksperimenternede albums under navnet Exquisite Russian Brides

udforskende alt fra akustisk basserede lydflader over abstrakte collager af field recordings til rytmisk drevne støjdroner. På det seneste har projektet bevæget sig i en mere elektronisk retning kulminerende i de langstrakt tågede konstruktioner af gamle kassettebånd, manipulerede regnvejrsoptageler, analoge synthesizere og minimale trommemaskiner på dobbeltvinylen Overflow Variations som udkommer sommeren 2018.

https://soundcloud.com/the-cat-box-corp/variation-1

Entrebillet

DKK 55,00