Mor i systemet - hvordan overlever man?
Foredrag v/Sille Andersen, mor til 8, hvor den yngste er kronisk syg
Som mor forventer man ikke, at ens barn ikke er helt som andre børn. Da vi fik vores yngste havde vi en forventning til, at hun da ville være helt som hendes andre 7 søskende. Men vi skulle blive klogere.
Helt fra starten af graviditeten var der bare noget, der sagde mig, at det her ikke ville blive lige som jeg kendte det.
Sofia-Maria er født ved kejsersnit i uge 33, et lille my på 1275 g. Og der startede vores kamp for hende.
Vi havde fået et barn ,der ikke trivedes, og det var svært for os som forældre at blive taget alvorligt. For systemet ved jo bedst.
Vi kan nu sige efter 5 år, at systemet ikke ved bedst, men at netop det system der skal hjælpe os til at skabe den bedste hverdag for vores barn i den grad modarbejder og ikke snakker sammen.
Og hvad gør man så?
Man kæmper det bedste, man har lært, og man tillærer sig nye færdigheder.
Jeg vil gerne tage dig med på en rejse gennem de sidste 5 år af vores liv. Måske er du selv mor eller far til et sygt barn. Eller du er nysgerrig på, hvordan du hjælper en familie til et sygt barn.
Jeg vil give dig mine erfaringer og tips til, hvordan man er familie, når det bliver på en lidt anden måde end først tænkt.
Mor i systemet - hvordan overlever man?
Andre events fra arrangøren
Andre events fra samme kategori
Anbefalede events
Vil du se flere events?
Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke