Musikanternes Vinterbal 2015

eventet sluttede

Musikanternes Vinterbal 2015

Billetter fra DKK 100,00

Dato

20 dec 2015 kl. 17:00 - 21 dec 2015 kl. 00:00

Beskrivelse

Undergrundens stjerneskud samlet i Koncertkirken

På en højhellig søndag i december bliver en kirke på Blågårds Plads fyldt med 4,5 times musik i forbindelse med 'Musikanternes Vinterbal 2015'. Ni aktuelle artister kendt fra diverse undergrunde: Rap, folk, soul, rock, pop.. samlet under et semi-akustisk dogme.

Klokken 19:30 den 20. dec. åbner Koncertkirken på Nørrebro sine døre på klem til offentligheden. Indenfor er skibet fyldt med københavnske undergrunds musikere i stedet for menigheden, kirkebænkene er skiftet ud med store borde, hvide duge, levende lys og i baren står kirkeejeren... Det er 'Musikanternes Vinterbal 2015', og her skal være musik, dans og fest.

På scenen vil der stå flygel og maks et par akustiske guitarer. Der er derfor skabt plads og rum til at sangene kan stå frem i de højtidelige omgivelser i kirkens gamle stensal med højt til loftet.

Aftenens musik arrangement er baseret på idéen om et fællesskab blandt artisterne, som højst er to kindkys fra hinanden, dette betyder dog ikke at aftens musik er til at genrebestemme, tværtimod.

Facebook-link: https://www.facebook.com/events/1500874520214171/

Overskudet går udelukkende til musikerne...

LINE-UP

The Evening Flowers

Trine Jørck, Torben Guldager og Steffen Westmark danner The Evening Flowers, som laver sange i et forsøg på at indkapsle øjeblikke, som virker betydningsfulde. Musikken er inspireret af folk, americana, country og singer-songwriter-traditionen, opfostret på artisternes nordiske rødder

Kristian Vad

Kristian Vad er en 30 årig sangskriver og sanger, guitarist og producer - trommeslager og bassist, kaffedreng og roadie. Han vil præsentere sange fra hans 2 projekter, IM ALL EARS og BRÆNDT BARN, som tidligere er hørt på P3 i bedste sendetid. Stilen er drømmende pop og rock - og universet handler om kærlighed og sex.

https://www.facebook.com/IMALLEARSMUSIC/?fref=ts

https://www.facebook.com/braendtbarn/?fref=ts

KVÆRN

Den legendariske undergrunds-rap-poet, Christian Kværn, der slog sine ungdoms folder i kult-duoen M-Cnatet, har med sine to soloalbums “Afveje” (2013) og “Turen ned af trappen” (2015) vist sit talent større end simpel hiphop-lyrik. Med stærke socialrealistiske emner og ømme kærlighedssange - og en robust, melodisk indlevelse - er han en ener på den danske musikscene.

https://www.facebook.com/kvaernofficiel/?fref=ts

Maria Viskonti

Netop hjemvendt fra indspilningerne til hendes 4. udgivelse er Maria tilbage bag flyglet med sin følsomme, gennemborende stemme og hendes hjerteskærende sange. Siden hun var 16 år har hun bevandret musikarven fra alt fra skramlet punk over fløjlsblød country til flydende psych rock.

https://www.facebook.com/Maria-Viskonti-44972355745/?fref=ts

Anders Knudsen

Efter mange år i London og Manchester med bl.a. rockbandet The Delanies er sanger og sangskriver Anders Knudsen vendt tilbage til København, og fra sin anden soloplade “Cloudwalker” på trapperne, har han dugfriske, romantiske ballader med sig. Tag med til Anders psykedeliske Disney-landskab af gedigne songwriter-sange.

https://www.facebook.com/Anders-Knudsen-242404695823193/?fref=ts

Jakob Viskinde

Jakob har gennem årene været omkring mange rockbands, ikke mindst som frontfigur og sangskriver i The Sun og The Amaranths, men også bag keyboards, bas og guitarer. De seneste år har han arbejdet på mere elektroniske projekter, som Dear Silence og Blue Demon. Denne aften bliver derfor en af de eneste chancer for at opleve Jakobs hjerteskærende, romantiske sange.

Troels Jørgensen

Fra det farverige og autentiske rockband Wonderland kommer Troels Jørgensen her med sine egne kompositioner fra hans kommende soloplade. Hans finurlige tekster og altid gode pop-melodier får her og på kommende solo-debut luft under vingerne i et Neil Young’sk Harvest-agtigt univers, hvor den rå ærlighed står i centrum.

https://www.facebook.com/WONDERLANDDK/?fref=ts

Emilie Dollerup

Unge Emilie er bosat i London, hvor hun dagligt imponerer med sin smukke, sjælfulde stemme - en vibrato, der får jorden til at ryste og en ømhed, der kniber tårer frem. Denne aften har vi fornøjelsen af at nyde hendes flotte stemme hjemme i København.


Mighty Figures


https://www.facebook.com/TheMightyFigures/?fref=ts

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .