myRock præsenterer: Keep On Rockin' In The New World

10 dec 2020 kl. 18:00 - 23:59

Støt op om rocken til en heftig koncertaften på Amager Bio hvor du kan opleve Lucer, I'll Be Damned og The Road d. 10 december ! 

Midt i en coronatid, hvor musikken og ikke mindst rocken har trange kår - kommer der d. 10 december en vitaminpille af hård rock som sparker døren ind på kanten til det nye år, og varsler at rocken ikke har tænkt sig, at ligge sig ned og dø! Aftenen er støttet af Danmarks eneste rene rock FM radio myROCk og de stiller med deres vært Steen Skovgård som konferencier -  som flankeres af danmarks guitarhelt no. 1 Søren Andersen. 

De Københavnske rockere Lucer er denne aften aktuelle med en helt ny single "The New World" hvor de vender tilbage til den rendyrkede rocklyd, som mange kender fra Lucers' debutalbum, men i selskab af både elektrobeats og synth-effekter. Det er lyden af rock a la 2020, og et band der for alvor har fundet deres DNA - som de følger op med et helt nyt album i 2021 der er produceret af Christoffer Stjerne ( H.E.R.O.)  

I'll Be Damned fra Århus har i 2020 signet med Mighty Music og udgivet singlerne "Through The Walls" og "Primal Fear" som en forsmag på deres kommende album. Bandet har fået massiv airplay på myRock og de globale spotifylister, og har supportet verdensnavne som Metallica og D-A-D. Deres musik trækker på lige dele AC/DC, Pantera og fandenivoldsk ROCK n ROLL - der vælter huset overalt hvor de kommer frem. 

Vi må desværre melde at THE ROAD grundet logistiske problemer ikke kan spille d. 10 december i Amager Bio. Vi håber dog snart at kunne præsentere dem i en live-sammenhæng i 2021.Heldigvis har de jyske label mates Silvera har takket ja til at afløse The Road, og publikum kan se frem til en gang fuldblods melodisk hard rock fra det albumaktuelle band, som i den senere tid har haft hele 5 singler i rotation hos myROCK . GAFFA Danmark gav debutalbummet 4 stjerner tilbage i oktober under overskriften - "Eminent sangskrivning på debut fra hårde vestjyder" - Så forventningerne er sat højt !  

Konferenciers: Søren Andersen  &  Steen Skovgård ( myROCK)

Vil du se flere events?

Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke