Billetter fra DKK 125,00
Det moderne menneskeliv er omsluttet af kriser. Vi konfronteres med politiske, sociale, økonomiske og økologiske kriser og opbrud. Men måske er vores tids dybeste krisetegn det, som vi kan betegne som meningskrisen. Vi lever med fornemmelsen af at have mistet retning i tilværelsen eller fast grund under fødderne. Det er som om selve himmelhvælvet er krakeleret.
Og måske har det været sådan længe. Meningskrisen betyder ikke, at alt er meningsløst. Men det betyder, at meningen er blevet løs. Alt står til forhandling, hvert enkelt menneske får tildelt opgaven at skabe mening i sit eget liv. Og måske slår det oftest fejl. Der bliver noget søvngængeragtigt over tilværelsen.
Moderne forbrugerkultur tilbyder en let udvej. Vi kan erstatte mening med forbrug, men også forbrugsgodernes indhold bliver tyndere. Nogle har talt om vores samfund som det dekadente samfund. Men det er ikke engang sådan, at der ligger en betydning i dekadencens entropi og mulighed for katastrofe.
Det dekadente består i den stadig gentagelse. Ikke engang den grænseoverskridelse, som for et par generationer siden kunne gøre det ud fra mening, er tilgængelig for os. Det grænseoverskridende er blevet normen. Vi er ikke længere i stand til noget nyt. Eneste mulighed er mere af det samme.
Prisen er den ulykkessvangre kombination af stadig mere og stadig mindre. Kulturel forstoppelse og åndelige udmagring. Problemet overskrider politik. På Årsskriftet Critiques årskonference 2023 Myten og Meningsløsheden undersøger vi muligheden for at genbefæste menneskelivet gennem livtaget med myten og litteraturen.
Er det overhovedet muligt at knytte an til myten? Og er det ønskeligt. Måske er det bedre at konfrontere desillusionen og dekadencen uden at søge ly? På årets konference undersøger vi disse spørgsmål gennem de to store britiske, mytologiske forfattere J.R.R. Tolkien, C.S. Lewis samt fransk litteraturs enfant terrible, den umytologiske, Michel Houellebecq.
Den verdensberømte forfatter J.R.R Tolkien advarerede menneskeheden mod industrialiseringens påvirkning af menneskets natur – og hvordan dette ville medføre et åndeligt og menneskeligt forfald. Tolkien vandrede således, efter sin deltagelse ved Somme i 1. verdenskrig, og opsamlede myter, sagn, sagaer og fortællinger, som indeholdt en sandhed, et grundlag for menneskets eksistentielle grundopfattelse. I takt med digitaliseringens, urbaniseringens og modernismens tilsyneladende triumftog i vores samtid, vokser behovet for historiens og mytens regenerative og forløsende potentiale – og i lyset af dette, var Tolkien en nærmest profetisk størrelse.
I 2022 udkom Thomas Aallmanns biografi om C.S. Lewis. Det er den første danske biografi om den engelske Oxford-don C. S. Lewis (1898-1963), som nok er mest kendt for sin bøger om Narnia med løven Aslan, heksen og garderobeskabet. Hans personlige rejse er lige så spændende. I foredraget skal vi møde denne irske poet og filosof, som gik i krig for England, fandt vejen tilbage til Gud og skrev om meningen med livet, og vi skal høre om den store mytiske nøgle, som frisatte Lewis fra modernismens syge og frigjorde hans fastlåste forhold til litteratur, natur, historie og kristendom.
Guds død tømte ikke verden for mening, men afslørede verdens grundlæggende meningsløshed. Derfor er den eneste vej ud af (post)modernitetens meningskrise paradoksalt nok en stædig insisteren på tilværelsens meningsløshed. Michel Houellebecq viser os, at enhver tro på en mening med tilværelsen er en tyrkertro på mennesket som en semi-gud, der selv kan udgrunde livet og finde mening i det. Men meningen er ikke noget, vi selv finder. Den finder os.
Konferencen slutter senest 17.30 herefter er der mulighed for en let middag i de tilstødende gemakker kl. 18. Dem, der har lyst, skal være velkommen til herefter at drage med på den velassorterede Unibaren, hvor der er noget for enhver smag.
Prisen inkluderer deltagelse samt eftermiddagskaffe og kage. Der vil kunne købes øl og vand til billige penge under konferencen.
Der er mulighed for at tilkøbe middag, der ligger i umiddelbar forlængelse af konferencen. Middagen koster 150 kr. Der vil kunne købes øl, vin og vand til middagen.
Studenternes Hus, Frederik Nielsens Vej 2-4, 8000 Århus C
Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .
De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .
Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .
På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .
Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .
Billetter fra DKK 125,00