Nabomøde om Sundmolen

Orient Plads 1, 2150 Nordhavn
13 dec 2021 kl. 17:00 - 18:30
Billetter Gratis
Billetter Gratis

Kære beboer på Sundmolen

Kom og mød dine naboer og hør sidste nyt om udviklingen, når By & Havn slår dørene op for endnu et nabomøde på Sundmolen. Denne gang med repræsentation fra Københavns Kommune.

Program:

17:05 Oplæg fra By & Havn
Udviklings- og salgsdirektør hos By & Havn Ingvar Sejr Hansen giver en status på udviklingen af Sundmolen. Han vil blandt andet følge op på, hvilke tiltag der er sat i gang siden sidste nabomøde i oktober og fortælle om et nyt byrum, der bliver udviklet under metrohøjbanen sammen med elever fra CIS og Randersgade Skole. Han vil også komme omkring den seneste udvikling af bl.a. infrastruktur, pakhusene og affaldssug.

17:35 Spørgsmål og debat i plenum
Ingvar Sejr Hansen vil sammen med medarbejdere fra By & Havn og Københavns Kommune besvare spørgsmål fra salen.

18:25 Tak for i aften og god jul

NB! Coronapas er påkrævet. 

NB! Efterfølgende sender vi dig en opsamling fra mødet. Hvis du ikke ønsker at modtage denne email, bedes du meddele det til esr@byoghavn.dk.

By & Havn udvikler nye bykvarterer i København og driver Københavns Havn. Ambitionen er at skabe sunde, bæredygtige og sammenhængende bykvarterer af høj kvalitet med plads til fællesskaber, det gode liv i byen og en levende havn i samspil med Københavnerne. By & Havns aktiviteter finansierer offentlig infrastruktur, der gør det lettere og mere bæredygtigt at være københavner.

Vil du se flere events?

Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke