Nancy Harms / Peter Rosendal Kvartet 2021

Islands Brygge 18, 2300 København
25 nov 2021 kl. 20:00 - 22:00
Billetter DKK 150,00
Billetter DKK 150,00

Den New York baserede sangerinde Nancy Harms har skilt sig ud i jazzverdenen med sin dybe indlevelse, stærke fortælleevner og den særlige intime connection, hun opbygger med publikkummet under hendes optrædener – også på de store scener, hun ofte optræder på.

Nancy og Peter Rosendal er kommet sammen for at skrive ny musik som beskriver Danmark, set igennem Nancys øjne. Musikken udgives i løbet af 2021.

Som danskere er vi ofte ret hurtige til at dømme os selv og indimellem overser vi meget af det, som er fantastisk ved vores lille land. Nancy har en kæmpe kærlighed til Danmark, og det er meget forfriskende at møde et positivt syn på vores dejlige land! Der findes ingen bedre end komponisten og pianisten Peter Rosendal, når det handler om at indfange den danske grundtone. Med hans store kærlighed og erfaring fra mange år i dansk folkemusik, blandet med et virtuost jazzøre, komponerer han i samarbejde med Nancy Harms den nye musik, som vi hermed præsenterer. Sammen med bassisten Graig Earle og trommeslageren Janus Templeton, har man et DMA-Jazz prisvindende orkester som har udviklet et stærkt samarbejde gennem 15 år.

Nancy Harms havde sin danske debut i September 2014 med en række koncerter på “The Standard” I København. Det var en stor succes, og hun har siden da spillet udsolgte koncerter i blandt andet Musikkens Hus i Aalborg, Dexter i Odense og Værket i Randers. Nancy spiller ofte blandt andet på Birdland og Kitano i New York, Sunset/Sunside i Paris og Herr Nielsen i Oslo. Siden hendes debut i Danmark har hendes herboende backing-musikere spillet mere end 100 koncerter rundt i Nordeuropa med sangerinden. Harms har turneret både i Norge, Italien, Thailand, USA og England.

Nancys 2015-plade, “Dreams in Apartments” har fået store roser blandt andet I The Wall Street Journal (5 stjerner), NPR, All About Jazz og Jazz Weekly. I 2016 turnerede Harms i forbindelse med udgivelsen af hendes “Ellington at Night”, som består af moderne, friske arrangementer af Duke Ellington og Billy Strayhorns kompositioner. Også denne koncertrække vakte begejstring blandt anmelderne.

Nancy Harms: Vokal

Peter Rosendal: Klaver

Graig Earle: Kontrabas

Janus Templeton: Trommer

Vil du se flere events?

Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke