Napoleon Solo - ska/rocksteady/soul

14 mar 2020 kl. 21:00 - 23:30

Bartof Station, Solbjergvej 3, 2000 Frederiksberg

De danske ska-veteraner indtager Bartof Station og serverer en solid omgang ska/rocksteady/soul.

Kig forbi og få sved på panden!

NAPOLEON SOLO:

I sommeren 1984 mødtes otte københavnske ungersvende for at starte et band med udgangspunkt i britisk 2-Tone, jamaicansk ska og amerikansk soul. Bandet fik navnet Napoleon Solo, opkaldt efter hovedpersonen i den amerikanske tv-serie The Man from UNCLE, og den 5. oktober samme år stod Napoleon Solo for første gang samlet på en scene. En livlig og pågående optræden skabte hurtigt en trofast fanskare.

Napoleon Solo spillede sin første koncert uden for Danmark i 1986, som frem til 1990 blev fulgt op med flere succesfulde turnéer i Tyskland og England. I 1988 optrådte bandet på The London International Ska Festival og udgav EP’en "How To Steal The World". På det tidspunkt kårede det engelske musikmagasin New Musical Express Napoleon Solo til et af de ti bedste ska-bands i verden. I 1989 udgav Napoleon Solo albummet ”Shot!”.

Napoleon Solo opløstes i 1999, men i 2009 lykkedes det Copenhagen Ska Convention at bringe alle bandmedlemmer sammen. Det blev startskuddet på Napoleon Solos andet liv.

I april 2011 optrådte Napoleon Solo, som det eneste skandinaviske band, igen på The London International Ska Festival, og samme år blev albummet Shot! genudgivet på selskabet VME. Siden har bandet spillet adskillige koncerter, blandt andet med The Specials i Vega, og i 2014 kunne bandet fejre sit 30-års-jubilæum.

I december 2015 udgav Napoleon Solo numrene Merry Christmas Everybody og In The Midnight Hour, produceret og udgivet af Pato Siebenhaar på pladeselskabet Black Cheese Records. Merry Christmas Everybody blev året efter udgivet på vinyl på det amerikanske pladeselskab Jump Up Records.

I december 2017 udgav Jump Up Records Napoleon Solos første demoindspilninger på vinyl, og bandet udgav i november 2018 albummet Open Chanel D, som kan købes efter koncerten - i flere forskellige lækre varianter. 

Napoleon Solo er:

Søren Ole Christensen (vokal), Jasper Holst Jørgensen (vokal/guitar), Sonny Henry Rasmussen (guitar), Poul Siersbæk (bas), Jens Wennecke (trommer), Jacob Palitzsch (orgel), René Dreyer (guitar), Jack Rothe (alt- og tenorsax) og Hans Nybo (tenor- og barytonsax).

Hold øje med Napoleon Solo på https://www.facebook.com/Napol...

og @napoleonsoloska på Instagram

KONCERT & MAD:
I forbindelse med denne koncert kan du vælge at købe billet til koncerten alene eller tilkøbe en madbillet - og sikre dig en god plads....

Dagens Gryde: En dejlig krydret simreret, der serveres med ris, grønt, brød & smør.

Køkkenet åbner 18.30. Hvis du bestiller mad, skal du komme senest 1 time før koncertstart. Vi tillader IKKE spisning i koncertsalen under selve koncerten af respekt for musikerne.

BEMÆRK, at salg af madbillet slutter kl. 11 dagen før koncerten.