Naturvin og middag hos Møf

Vesterbro Torv 3, 8000 Aarhus
14 mar 2020 kl. 18:00 - 22:00
Billetter DKK 749,00
Billetter DKK 749,00

Michell deler ud af sin og Møfs passion for no bull-shit vin, produceret af små vinbønder. 

Vi kommer til at servere det vin vi selv elsker at drikke. Det er hovedsagligt meget små, naturligt tænkende vinbønder der laver rene, og ærlige vine. I de vine finder vi størst personlighed og de bedste vibrationer. Vi tror på vin der er tilsat mindst muligt, smager bedst, og ofte det der fungerer bedst til vores mad. 

OPDATERET 11/3/20! Grundet vores ekstra fokus på at mindske smitte ændrer vi dette arrangement en lille smule. Vi deler bordene op så du sidder med dem du har bestilt bord sammen med. Altså ikke fælles langborde. Vi sørger for der kommer god plads mellem bordene og håndsprit til rådighed. Personalet har øget sin opmærksomhed omkring risiko for smitte, så vi kan passe rigtig godt på hinanden. Alle dørhåndtag, overflader mm. bliver desinficeret flere gange dagligt.

Hvad du kan forvente af aftenen:

- Vi sidder ved langborde, smager 5 forskellige nøje udvalgte naturvine, skåler med sidemanden, får forklaret hvad naturvin er, hører små historier om de karismatiske vinbønder, spiser lækker mad tilberedt med sæsonens råvarer, får en hyggelig og uhøjtidelig middag, får mulighed for at bestille vinene med hjem. 

Arrangementet afholdes i vores "Private-dining" lokale, Una, Vesterbro torv 3, 3. sal. 

(Menu: dele-mad med 7 serveringer, 5 forskellige vine) 

Profile picture
Restaurant Møf

På Møf laver vi mad med en omhyggelighed, bevidsthed og respekt for de enkelte råvarer, der alle kommer til orde i vores tre forretter, tre hovedretter og tre desserter. Vores kærlighed til mad omfatter en konstant udvikling og en lyst til at eksperimentere. Derfor skifter vi menu hver måned, og vi er ikke blege for at få inspiration og plukke smage fra internationale køkkener, så længe det er i harmoni med den danske sæson.

Vi elsker vin, og vores vine er nøje udvalgt mellem små bæredygtige producenter i hele Europa. På Møf er vinene levende og ærlige, og produceret med dyb respekt for selve vinen såvel som miljøet. Som med menuen skifter vi løbende i vores vinsortiment, så vi kan sikre det bedste match til din mad.

Event aflyst

Naturvin og middag hos Møf

Se detaljer
Vil du se flere events?

Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke