Netværk for introverte

23 okt 2019 kl. 17:00 - 20:00

Akademikerhuset, Åboulevarden 23, 8000 Aarhus

Brug dit netværk! Har du også hørt det mange gange? Ved du stadig ikke helt hvordan du skal gøre i praksis? Føler du dig en smule utilpas, når du skal tage kontakt til og tale med folk, du ikke kender?

Minimum en tredjedel af alle mennesker er særlig udfordrede, når det kommer til at tage kontakt til og tale med fremmede. Denne workshop giver dig gode råd til, hvordan du kan komme godt i gang med at netværke – også selvom du egentlig føler dig lidt for introvert til den slags, og i virkeligheden helst vil klare alting alene.

Målgruppe

Denne workshop er for alle, der gerne vil netværke mere, men har brug for at få et lille skub til at komme ud af busken.

Oplægsholder

Karriererådgiver og -coach Charlotte Køster Mikkelsen deler sine erfaringer og viden om, hvordan vi bliver bedre til at netværke. Charlotte har i mere end 10 år hjulpet akademiske kandidater videre fra i arbejdslivet og inviterer dig til at lytte og lege med i denne workshop, så du bliver lidt mere tryg næste gang du skal lufte dine networking-skills.

Der vil blive serveret en sandwich undervejs.