Networking i praksis

23 aug 2018 kl. 17:00 - 20:00

Forbundet Arkitekter og Designere, Peter Bangs Vej 30, 2000 Frederiksberg


Brug dit netværk! Har du også hørt det mange gange? Ved du stadig ikke helt hvordan du skal gøre i praksis? Føler du dig en smule utilpas, når du skal tage kontakt til og tale med folk, du ikke kender?

Minimum en tredjedel af alle mennesker er særlig udfordrede, når det kommer til at tage kontakt til og tale med fremmede. Denne workshop giver dig gode råd til, hvordan du kan komme godt i gang med at netværke – også selvom du egentlig føler dig lidt for introvert til den slags, og i virkeligheden helst vil klare alting alene.

Karriererådgiver og -coach Charlotte Køster Mikkelsen deler sine erfaringer og viden om, hvordan vi bliver bedre til at netværke. Charlotte har i mere end 10 år hjulpet akademiske kandidater videre fra i arbejdslivet og inviterer dig til at lytte og lege med i denne workshop, så du bliver lidt mere tryg næste gang du skal lufte dine networking-skills.

Der vil være forplejning undervejs.

Om underviseren
Karriererådgiver –og coach Charlotte Køster Mikkelsen har i mere end 10 år arbejdet intensivt med mennesker i transition. Med ansættelser i private organisationer har hun rådgivet og undervist mange forskellige kandidater bl.a. arkitekter og designere. Charlotte er især optaget af, hvordan vi skaber balance, engagement og glæde i vores arbejdsliv. Som kandidat i psykologi og samfundsfag og med efteruddannelser inden for NLP og Enneagrammet har Charlotte velfunderede teoretiske og praktiske værktøjer til at arbejde med menneskers potentialer og talenter.


Medlem FAOD

DKK 150,00


Medlem KF

UDSOLGT