Neurovidenskabelig smertemodulation (September 2018)

30 sep 2018 kl. 09:00 - 17:30

Dronningens Tværgade 33, 1302 København, Danmark, Dronningens Tværgade 33, 1302 København


Neurovidenskabelig smertemodulation (September 2018)

Kom til et spændende og lærerigt heldagskursus med fokus på neurovidenskabelig smertemodulation. Neurovidenskabelig smertemodulation er en videnskabelig og principbaseret tilgang til behandling af alle diagnoser hvor smerte er kardinal-symptomet, altså alle sygdomme og muskuloskeletale problematikker hvor smerte er det dominerende symptom.

Kurset består grundlæggende af to dele. Første del er en gennemgang af de mest populære terapeutiske metoder til smertehåndtering og behandling. Den anden del er en indføring i neurovidenskabelig smerte-modulation, og principperne bagved smertemodulation. Kurset inddrager viden om nervesystemet i behandling af smerter.

Kurset er rettet specifikt mod sundhedsprofessionelle, såsom fysioterapeuter, ergoterapeauter, læger, sygeplejersker, psykomotoriske terapeuter, farmaceuter, tandlæger, psykologer og personlige trænere der ønsker forbedre deres evner inden for Neurovidenskabelig smertemodulation og forskningsbaseret smertebehandling.

Læs her hvad tidligere deltagere siger om kurset:

“Kurset Neurovidenskabelig Smertemodulation er en kaskade af viden! At bruge et år på at bygge en evidensbaseret praksis op omkring de principper Lars fremlagde på kurset, er bestemt ikke skudt for lavt! Mængden af information ville næsten være for overvældende, hvis ikke det hele var sat så fint i system.” Tobias, Fysioterapeut

“En ret grundig gennemgang af smertevidenskab og hvad vi som sundhedsfaglige kan gøre for at hjælpe vores patienter/klienter bedst muligt.” Nina, psykomotorisk terapeut

“Kurset "neurovidenskabelig smertemodulering" er et rigtig godt kursus med fokus på forskningen bag behandling af smerter. På kurset lærer man bl.a. de mest væsentlige principper inden for smertebehandling som kan implementeres med det samme!” Thomas, Fysioterapeut

I kurset indgår der en stor mængde uddybende skrifligt materiale, forskningsbaseret artikler og resumé af alle foredrag, samlet over 40 sider. Materialerne er nøje udvalgt med det formål at forstå dette paradigmeskift indenfor forskningsbaseret multifaktorielle smertebehandling. Kursusmateriale vil blive uddelt på kursusdagen.

Billet

Salg lukket