New Pub Meet Up for forfattere illustratorer mm

19 jan 2012 kl. 17:30 - 22:00

Bemærk nyt mødested: FO-huset, , Vester Alle 8, 8000 Aarhus C

Bemærk nyt mødested: På grund af overvældende stor tilslutning har vi måttet flytte til større lokaler.
Vi mødes i FO-huset, Vester Alle 8

BEMÆRK: Vi har øget længden af seminaret for at skabe mere plads til spørgsmål debat og networking mellem deltagerne.

Praktisk orienteret aftenseminar for forfattere, skribenter, fotografer, illustratorer og andre boginvolverede, der interesserer sig for nye udgivelsesmuligheder og forretningsmodeller for udgivelse af publikationer såvel på net som på print.

Aftenen begynder med fire oplæg, derefter spørgsmål til panelet, og til slut er der mulighed for at netværke med hinanden.

De fire oplægsholdere spænder bredt over bogmarkedet fra traditionelle papirbøger over Print On Demand og e-bøger til mobil Apps:

Jon Gorrie, populær New Zealandsk forfatter, musiker og foredragsholder bosat i Sverige. Jon har haft stor succes med at selvudgive Print On Demand bøger via bla. Amazon.com og deler ud af al sin viden og erfaring. www.jongorrie.com

Nis Jakob,
romanforfatter, der har udgivet flere anmelderroste romaner på etablerede forlag som Borgen og Tiderne Skifter, men nu har startet eget  forlag ”for at gøre det markant billigere for moderne læsere i den digitale tidsalder at få adgang til nyudgivet litterær kvalitet direkte i deres e-reader”. www.billigeeboeger.dk

 Karsten Pers, fagbogsforfatter og selvudgiver af flere papirbogs-bestsellere. Har de seneste år også drevet rådgivnings- og kursusvirksomhed om at planlægge, skrive og udgive fagbøger. Arbejder p.t. på at udgive bøger som iPhone apps.   www.forlagetmondo.dk

 Abelone Glahn, journalist og forfatter med speciale i netværk, iværksætteri og markedsføring af bøger via sociale medier. Tidligere redaktør af Forlaget Børsens Mikro serie, et arbejde hun nu for sit vedkommende fortsætter på www.mikrobusiness.dk

I panelet sidder de fire, samt Ide Hejlskov fra Dansk Forfatterforening og Lars Werge, næstformand i Dansk Journalistforbund.

New Pub Meet Up er støttet af Dansk Journalistforbunds Jubilæumspulje samt Dansk Forfatterforening.

Entré, kaffeog kage Salg lukket