Ninna Milner feat. Lars Emil Riis & Tomas Raae

Solbjergvej 3, 2000 Frederiksberg
03 jun 2021 kl. 19:00 - 21:30
Super arrangør

Ninna Milner

Dansk vokaljazz, der stiller det universelle spørgsmål: Gemmer hjertet på flere svar, end vi aner? 

Den erfarne og albumaktuelle jazzvokalist, Ninna Milner, er ikke i tvivl: "At hjertet ved besked, er jo ikke nogen nyhed. Det er med hjertet, vi kan opleve de dybeste niveauer af sympati, empati og medfølelse." Ninna Milners optrædener er centreret omkring tanken, at musikken kan få os til at slippe kontrollen og lade noget andet og mere umiddelbart tage over og måske opleve at lytte med hjertet og ikke kun med hjernen.

Denne vision for musikken realiserer Ninna Milner, hver gang hun optræder. Albummet Treasures Of The Heart (2020) tager netop udgangspunkt i lytteoplevelsen, der stilistisk skriver sig ind i vokaljazztraditionen med associationer til både Diana Krall og Chet Baker – dog med et friskt, opdateret og samtidsaktuelt udtryk. 

Henrik Palle anmeldte “Treasures of the Heart” i Politiken med blandt andre disse ord: "Moderne skandinavisk jazz, javist, men der gemmer sig finurligheder og sprælske henvisninger i et design, der virkelig ikke er IKEA-møbel, men tegnet af en arkitekt med kærlighed og glimt i øjet."

Jazzanmelder Kjeld Frandsen anmeldte i Berlingske, 2016, Milners forrige album Songs for Sentient Beings med fokus på det helstøbte, erfaring, sikkerhed, dejlig stemme, fornemme tekster, melodiøs musik og placerede albummet på top-10 listen over bedste jazzalbums i 2016. 

Ninna Milner kan opleves sammen med rutinerede og professionelle musikere: Lars Emil Riis (flygel, keyboard), Tomas Raae (kontrabas, cello).

Tak til Dansk Artist Forbund for støtte til denne koncert.

Spisning

I forbindelse med denne koncert kan du vælge at spise hos os inden koncerten. Vi serverer i dag hjemmelavede, græske frikadeller, kartoffelsalat og en lille, sprød salat.

Hvis du køber madbillet, skal du komme senest kl. 17.45. Vi tillader ikke spisning i salen under koncerten af hensyn til musikerne og hinanden. Køkkenet lukker helt og aldeles kl. 18.15, kommer I senere, kan I IKKE få jeres madbilletter refunderet.

Vi åbner kl. 14.00.


Covid-foranstaltninger

Vi overholder selvfølgelig samtlige regler for afholdelse af koncerter. 



Find billetter til events på Bartof Cafe & Bartof Station her.
Vil du se flere events?

Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke