Log ind / Opret

NJORD Biennale // ANELSER

26 jan 2018 kl. 19:30 - 22:30

KoncertKirken Blågårds Plads amba, Blågårds Pl. 6A, 2200 København


Den unge, fremadstormende dirigent Christian Karlsen står denne aften i KoncertKirken i spidsen for det svenske ensemble Norrbotten NEO og guitaristen Jacob Kellermann, når de på NJORD Biennale opfører et formfuldendt program bestående af nordiske værker, som på forskellig vis giver anelser af ydre og indre landskaber.
Norrbotten NEO er Sveriges førende ensemble inden for samtidsmusik, og på NJORD opfører de kammermusik af fire nordiske komponister fra henholdsvis Danmark, Island og Sverige.

Foruden danske Hans Abrahamsens poetiske Winternacht, vil programmet byde på svenske Benjamin Staerns Air-Spiral-Light, som med lys og ekspressivitet udtrykker Staerns synæstetiske tilgang til komposition. Værket blev i november 2017 tildelt Musikförlaggarnas pris for ‘årets kunstmusik’, og på NJORD får det sin danmarkspremiere.
På programmet erogså islandske Anna Thorvaldsdotiirs meditative Ró, hvor ur-naturen taler gennem et enkelt, men stærkt tonesprog, samt uropførelsen af dansk-canadiske Justin Christensens nye værk, som er bestilt til denne koncert, og hvor Christensen spiller op mod årets festivaltema NORDIC NOIR.
Festivalkomponist Anna Thorvaldsdottirs musik sættes hermed i perspektiv med andre nordiske komponister fra samme generation, og aftenen giver et helt særligt indblik i den nordiske komponistscene netop nu.

Efter koncerten styrer komponist Niels Rosing-Schow slagets gang i en artist talk med de tre unge komponister Anna Thorvaldsdottir, Benjamin Staern, Justin Christensen.

Aftenens Late Night-koncert står i slagtøjets navn. Den danske slagtøjsvirtuos Mathias Reumert giver skandinavisk premiere på Anna Thorvaldsdottirs “Hidden”, og byder desuden på værker af Alvarez, Jodlowski og Manoury, samt Stockhausens hovedværk for soloslagtøj, Zyklus.

Aftenens program

  • 19.30 ANELSER - v. Norrbotten NEO, Jacob Kellermann (guitar) & Christian Karlsen (dir.)
  • 21.15 Artist talk v. Anna Thorvaldsdottir, Benjamin Staern, Justin Christensen & Niels Rosing-Schow (moderator)
  • 22.00 Late Night II: Mathias Reumert SOLO (Gæstemusiker: Anders Kann Elten (perc.)

Koncertbillet

DKK 100,00 + DKK 9,36 gebyr


Stud./pens. Koncertbillet

DKK 50,00 + DKK 7,17 gebyr