Log ind / Opret

NJORD Biennale // SPEJLINGER

27 jan 2018 kl. 19:30 - 23:00

Studiescenen / DKDM, Rosenørns Allé 22, 1970 Frederiksberg C


I 2016 lykkedes det NJORD Biennale at bringe det verdensberømte, finske Avanti! Chamber Orchestra til Danmark for første gang nogensinde. Samarbejdet er fortsat, og i år afslutter Avanti! NJORD - denne gang med et indadskuende, kontemplativt program, inspireret af både naturen og af digte, hvor den menneskelige eksistens spejles i naturen.

På studiescenen er også den danske cellist Jakob Kullberg og den norske sopran Caroline Wettergreen - begge unge musikere, som hyldes og nydes over alt i verden for deres virtuositet og stilistisk bredtfavnende tilgang til musikken.

Programmet sætter festivalkomponist Anna Thorvaldsdottir ind i en historisk kontekst med musik af Kaija Saariaho og György Ligeti samt en anden gren på Ligeti-stammen; Hans Abrahamsen, hvis værk To Inger Christensen sange denne aften får sin danske førsteopførelse med Caroline Wettergreen som solist.

Efter koncerten inviterer NJORD Biennale på et glas ved årets afslutningsreception i KoncertKirken, hvor også aftenens Late Night-koncert finder sted.
Inden Late night-koncerten interviewer kulturforsker Torben Sangild Anna Thorvaldsdottir om komposition, visualitet og æstetik i relation til en række af hendes værker, som efterfølgende kan opleves live.

NJORDs sidste Late Night-koncert er resultatet af et helt nyt samarbejde mellem Anna Thorvaldsdottir og Copenhagen Piano Quartet. Thorvaldsdottir har kurateret og iscenesat et helt koncertprogram med egne værker til den unge, prisvindende kvartet, som inviterer publikum ind i et tyst, meditativt skabelses- og opførelsesrum i en poetisk leg med klange, strukturer, visuals og musikernes åndedrag.

Koncerten byder bl.a. på værket Trajectories for pianist og visuals, skabt i samarbejde med kunstneren Sigurður Guðjónsson, og uropførelsen af Thorvaldsdottirs helt nye værk Spectra, som er skrevet til Copenhagen Piano Quartet og bestilt af NJORD.

Aftenens program

  • 19.30 SPEJLINGER v. Avanti! Chamber Orchestra, Jakob Kullberg (cello), Caroline Wettergreen (sopran), Clément Mao-Takacs (dir.)
  • 21.15 Afslutningsreception i KoncertKirken
  • 21.30 Artist talk v. Anna Thorvaldsdottir & Torben Sangild
  • 21.45 Late Night III: Trajectories v. Copenhagen Piano Quartet

Koncertbillet

DKK 150,00 + DKK 11,54 gebyr


Stud./pens. Koncertbillet

DKK 75,00 + DKK 8,27 gebyr