NORDLYD - Koncert med Roskilde Domkirkes Pigekor

03 mar 2020 kl. 19:30 - 20:30

Roskilde Domkirke, Domkirkepladsen, 4000 Roskilde

Tirsdag d. 3. marts fyldes Domkirken med smuk, nordisk musik, når Roskilde Domkirkes Pigekor åbner dørene til koncerten “NORDLYD”. 


Invitation fra Helsinki

Koncerten er en del af optakten til korets forestående rejse til september. Som eneste danske kor er Pigekoret blevet inviteret til Finland for at optræde ved det store Nordiske Kirkemusiker Symposium. NORDLYD byder derfor på en bid af repetoiret hertil samt en masse anden skøn, nordisk musik. 

Pigerne bag produktionen

Som noget nyt har pigerne i koret været med til at arrangere koncerten. De har således i samarbejde med korets leder sammensat repetoiret, valgt musikere, lavet programmer og plakater, og sørget for lys-design til koncerten. Gennem korværker, solistiske indslag og ensemble sang vil nordiske klange fylde Domkirken, og musikken er inspireret af barske, norske fjelde, brusende, svenske elve og kolde, danske vinternætter. Oplev kirkerummet fyldes med pigestemmer, der flyder sammen med violintoner, mens hvælvingerne oplyses med funklende stjerner - vi garanterer en helt særlig koncert! 

HVAD: NORDLYD - Nordisk kormusik med Roskilde Domkirkes Pigekor

HVEM: Roskilde Domkirkes Pigekor under ledelse af Christa Brix Hauser. David Bendix Nielsen på orgel og Thera Ortved på violin.

HVORNÅR: Tirsdag d. 3. marts 2020, kl. 19.30 (Dørene åbner kl. 19.00)

Billetter kan købes på billetto.dk eller i våbenhuset. 

Gratis for børn under 12 år i følge med voksne (max 4 børn per voksen)

Halv pris for unge under 18 år eller unge med studiekort