Nuri + Danochilango // Tempi Takeover

29 mar 2019 kl. 21:00 - 23:30

Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19, 2450 København

Forsalget er slut - billetter sælges i døren

Producer og percussionist Nuri er oprindeligt fra Tunesien men nu bosiddende i København.

Når han går på scenen, er han en maskeret heksedoktor, som udfører et dybt ritual med en rejse ind i de glemte rødder fra hans hjemland.

Nuri mixer afrikansk futurism med deep bass, organisk percussion og poly-rytmiske grooves.

Hans musik er i samme univers som navne som Clap Clap og Dengue Dengue Dengue.

Hans debutalbum “Drup” er en hyldest til tunesernes afrikanske ophav og en bro til andre traditioner, fyldt med percussions og vokaler fra hele det afrikanske kontinent, men også fra Asien, kombineret med digitalt arbejde for at smelte nutiden og datiden sammen.

DANOCHILANGO

Født i Mexico men i dag bosat i København. Danochilango startede som DJ for 12 år siden og har produceret musik i 10 år. Han er kendt som produceren i duoen Mambe & Danochilango hvor han har optrådt i hele Danmark og store dele af Europa. Som DJ er han inspireret af den globale verden og spiller forskellige stilarter såsom Banghra, Dancehall, Cumbia og Kuduro, Reggae blandet med elektroniske elementer som Trap, House, Twerk og Dembow.

TEMPI TAKEOVER

Karens Minde Kulturhus har indgået et unikt samarbejde med genreorganisationen Tempi, som arbejder for at udbrede musik, der er bevidst om sine rødder, og som bruger og fornyer musikalske traditioner – danske og nordiske traditioner såvel som traditioner fra hele kloden.

I marts måned præsenterer vi tre fredage i træk tre koncerter med overskriften:

’Det nære’, ’Det fjerne’ og ’Det moderne’.

Fra nordisk folkemusik, gennem vilde etiopiske improvisationer til futuristisk og shamanistisk elektro, viser vi bredden og dynamikken i ny dansk roots- og hybridmusik.

Nuri er den tredje i rækken og tager afsæt i ‘Det moderne’.

Døre kl. 20 // Koncert kl. 21

Standard Salg lukket
Medlem Salg lukket