Nycirkus i Brønshøj Vandtårn: The Low Life (work in progress) af The Amazing Other

31 aug 2019 kl. 17:00 - 18:00

Brønshøj Vandtårn, Brønshøjvej 29, 2700 København

De to cirkusperformere og trapezkunstnere Eivind Øverland og Lalla la Cour udgør sammen The Amazing Other. De optræder både statisk, svingende, solo og duo, når de udforsker og udvikler, hvad de kan gøre med deres kroppe, og hvad de kan få publikum til at føle.

Deres tidligere show The High Life bød på ekstreme fysiske udfoldelser i kombination med både dramatiske kampscener og skuespil. Denne aften får du et smugkig på The Amazing Others kommende trapezforestilling The Low Life, samtidig med, at du kan opleve duoen arbejde specifikt med vandtårnets arkitektur og de forskellige dele af rummet.