Billetter fra DKK 200,00
Midt i Vestsjællands bølgende istidslandskaber ligger Brorfelde Observatorium. De gamle kupler og værksteder gemmer på klangrum, der er fantastiske at synge i. Solnedgangen fra udsigtstoppen inviterer til samtaler om de store perspektiver og tusmørkets magi. Nattergalene synger ofte i bakkerne, selv nattemørket er fredet og hvis man virkelig vil nyde nattehimlen kan man overnatte i den smukt istandsatte hovedbygning, der er nænsomt istandsat, så det er som at træde ind i en tidslomme fra observatoriets glansperiode.
Dette helt særlige sted danner rammen, når Helle Solvang og Nadja Pass nyfortolker bededagstraditionerne. For i år rykker vi den stolte tradition med sang, passiar og promenade fra voldene ud i de smukke bakker omkring Brorfelde for at udtrykke vores taknemmelighed for naturen med en helt ny kombination af vores synge- og samtalesaloner tilsat varme hveder, mørkning og stjernekig. Og vi er rigtig glade for, at Kristian Pedersen - Professor og Direktør for DTU Space - har sagt ja til at holde mikrooplæg om rumforskning undervejs, så vi sammen kan få nogle helt nye fornemmelser for rummets svimlende perspektiver.
Nadja har skrevet dette lille essay til POV International om, hvorfor vi har lyst til at genfortrylle forårets helligdage - og starter med Store Bededag.
Syngesalonen i solnedgangen var et af de absolutte højdepunkter, da Samtidens Akademi sidste år holdt lejrskole for voksne på Brorfelde Observatorium.
Sjælden mulighed for at overnatte på observatoriet og udforske stjernevrimlen
Ud over selve salonen fredag aften, kan man vælge at gøre en hel lille bededagsferie ud af det. For der er mulighed for at overnatte i observatoriets smukt istandsatte hovedbygning. Når salonen er slut, og det astronomiske mørke har sænket sig, byder Brorfeldes naturvejleder på en helt særlig oplevelse for dem, der skal overnatte: I en af de gamle kupler, kan vi udforske himmelfænomenerne gennem Danmarks største teleskop. Lørdag morgen byder vi på morgenmad.
Vi håber selvfølgelig på godt vejr – men har gode løsninger i baghånden, hvis vejret driller. Så selv, hvis det ikke skulle blive stjerneklart, tør vi godt love en bededagsoplevelse fyldt med stjernestunder.
Program:
Fredag den 17. maj fra 16 til 19 kan man ankomme, når det passer. Observatoriets hovedbygning - der er smukt restaureret i gennemført 50’er æstetik - er åben, så man i sit eget tempo kan udforske udstillingen, og få indblik i det helt særlige forskningsmiljø, som fandtes her i observatoriets glansperiode. Man kan også trave en tur i bakkerne og er velkommen til at tage en madkurv med.
19.00 til 22.00 har vi sammensat et afvekslende program med fællessang, samtaler og mikrooplæg, hvor Kristian Petersen - direktør for DTU Space - deler sine perspektiver på rumforskning. Arrangementet foregår både inde i observatoriets historiske bygninger og ude i de bølgende landskaber. Undervejs lytter vi efter nattegale i bakkerne og spiser varme hveder.
22.00 slutter programmet formelt – men alle er velkomne til at deltage i den efterfølgende mørkning, der byder på en samtalemenu om tusmørke og en stille stund, hvor vi mærker mørkningen.
Herfra er programmet forbeholdt dem, der skal overnatte på Brorfelde:
23.00 Når det astronomiske mørke har sænket sig, åbner Brorfeldes naturvejleder for kuplen, hvor Danmarks største teleskop befinder sig, og vi får mulighed for at udforske nattehimmelen gennem den.
Lørdag den 18. maj klokken 9.30 mødes vi til morgenmad.
12.00 skal alle være tjekket ud af hovedbygningen. Men man er velkommen til at blive hængende og nyde landskabet.
Om Solvang&Pass:
Salonens værtinder er Helle Solvang og Nadja Pass, der hver især har arbejdet med værtskab i mange former.
Helle dels som radioværtinde på P1 og P2, som initiativtager til og værtinde for Syngesalonen og som del af det internationale netværk "The Art of Hosting".
Nadja som medstifter af Samfundslaboratoriet Borgerlyst og Samtalesaloner - og som rektor for Samtidens Akademi.
Som makkerpar mixer vi alle vores erfaringer, metoder og interesser til helt nye formater. Blandt meget andet har vi sammen været med til at nytænke de demokratiske samtaler på Slotsholmen som en del af projektet "Nye rammer for Folketinget", stået bag det landsdækkende "Samtaledøgn om Danmark" og været nomineret til ArtBeat Prisen for vores vores "Lykkeposer" under Kulturmødet på Mors.
*****
Topbillede: Helle Nielsen
Video: Helle Solvang og Nadja Pass
.
Brorfelde Observatorium Brorfelde Observatorium, Observator Gyldenkernes Vej 3, 4340 Tølløse
Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .
De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .
Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .
På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .
Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .
Billetter fra DKK 200,00