Nytårskoncert

05 jan 2020 kl. 15:00 - 17:00

KUMUS, Nystedvej 73C, 4891 Toreby

Jul og nytår er traditionernes tid, og vi ved alle, hvad der skal til for at fejre nytåret musikalsk.

Der skal være både kendt musik og musikalske overraskelser, og det skal være en fest i både ord og toner. Naturligvis med populære sangsolister, festlig musik af Strauss, Lumbye, kort sagt den bedste musik indenfor opera og operette krydret med orkesterstykker fra ensemblets populære repertoire.

Nytårskoncerten 2020 byder ”op til dans” med to sangsolister. Sopranen Gabriella Pace og barytonen Jens Søndergaard er inviteret til at holde nytårsfest med os.

Den prisbelønnede brasilianske sopran Gabriella Pace har etableret sig som en af de mest efterspurgte sangere i Sydamerika og har vundet flere priser.

Det er første gang vi oplever Gabriella Pace sammen med Ensemble Storstrøm.

Jens Søndergaard tog alle med storm ved nytårskoncerten i 2018, så vi glæder os til at præsentere ham igen.

Barytonen Jens Søndergaard tilhører den nye danske generation af unge sangere. Han forener scenisk overskud og udstråling med en potent og ubesværet klang.

Med i prisen er et glas champagne eller most og lidt sødt.