Offpiste Gurus

14 nov 2015 kl. 21:00 - 15 nov 2015 kl. 02:00

Copenhagen Jazzhouse, Niels Hemmingsens Gade 10, 1153 København

Blåtonet indie/jazz-møde fra to af Danmarks stærke musikalske profiler: Trinelise Væring og Fredrik Lundin.

I Offpiste Gurus’ musikalske landskab mødes singer-songwriterens kærlighed til den personligt vinklede historie med en blåtonet skandinavisk indie/jazz. Offpiste Gurus er Trinelise Værings og Fredrik Lundins “fællesbarn”.

Sanger, komponist og tekstforfatter Trinelise Væring arbejder i grænselandet mellem rock, jazz og indie-pop. Hun har udgivet 10 albums, heraf 6 i eget navn. Hun er en markant og særegen sangskriver på den skandinaviske scene der skriver på både dansk og engelsk. Trinelise er, med Informations Klaus Lynggaards ord: ”en af vore mest spændende og udfordrende kvindelige musikalske kunstnere”. Politikens Kim Skotte kalder hende: “en af de mest hårdnakket personlige sangskrivere”.

Saxofonist, komponist og orkesterleder Fredrik Lundin er en af sin generations mest fremtrædende profiler på den skandinaviske jazzscene. Fredrik har udgivet 11 albums som orkesterleder, og to af dem har fået Danish Jazz Awards som “Årets jazzudgivelse”. Han medvirker desuden på mere end 40 udgivelser med forskellige skandinaviske ensembler, bl.a. norske Jon Balkes Magnetic North Orchestra og Marilyn Mazur Group, som han også er fast medlem af. Han har modtaget talrige priser og hædersbevisninger.

Offpiste Gurus udgiver den 22. oktober albummet “In Case Of Fire”, der er produceret af Nikolaj Nørlund. Offpiste Gurus udgøres foruden Trinelise Væring og Fredrik Lundin af Thomas Vang og Jeppe Gram.

Dørene åbnes kl. 20.00

Billet

Salg lukket