Oktoberfest i Landsbyhuset i Gyrstinge

06 okt 2018 kl. 17:15 - 07 okt 2018 kl. 01:00

Landsbyhuset, Gyrstinge Bygade 36, 4100 Ringsted


Kæmpe oktoberfest i Gyrstinge

Find dit Heidi og lederhosen kostume frem fra klædeskabet, og kom til et brag af en fest, når vi lørdag d. 6. oktober åbner dørene i Landsbyhuset i Gyrstinge.

Det bliver en aften med øl i literkrus, tyske schlagere, mænd i lederhosen og kvinder i farverige kjoler - også kaldet dirndl.

Underholdning

Günther Krautseppl og band – spiller tysk partymusik og har et meget bredt repertoire.

Ud over partymusikken, bliver der også fyret godt op under rigtig mange kendte Oldies but Goodies" - Når Günther’s Band spiller lyder det som et helt tyrolerorkester, og der bliver sat gang i publikum med masser af fællessang og andre aktiviteter.

DJ Heine vil i løbet af aftenen spille de velkendte schlagerhits og fællessange, og sørge for at i alle skåler og kommer hinanden ved.

Om Oktoberfesten

Når du ankommer, vil du have fornemmelsen af, at være i München. Blå/hvide farver præger hallen og vores bartendere bærer Dirndl og Lederhosen.

Hallen er fyldt med langborde, vi serverer 1 liters øl, jægerbombs, et udvalg af drinks samt vin, så der går med garanti ikke længe før du har lyst til at synge med og svinge hofterne.

  • Billetter erstattes ikke ved bortkomst.
  • Der er garderobe på stedet.
  • Rygning er forbudt indendørs
  • Der udskænkes ikke alkohol til personer under 18 år.
  • Deltagelse i Oktoberfesten er under eget ansvar.
  • Glas må ikke fjernes fra hallen.
  • Drik med måde.

Menu:

Vi tilbyder en rigtig lækker oktoberfest-menu.

  • Forret: Snackfade med div. pølser/skinker
  • Hovedret: Spareribs marineret i øl og barbecue, Mini smørstegte Schnitzler med sauerkraut og smørsovs, Okseculotte med sky sauce, Bratwurst m/sennep og ketchup, Grillede petit kartofler m/friske krydderurter, Bagte kartofler, Coleslaw - frisk og fedtfattig salat m/reven hvidkål og gulerødder, Pastasalat m/ærter, gulerødder, karry og kylling, Stor salat bar med 6 forskellige toppings samt dressing, Baguettes og smør
  • Dessert: Der serveres lun æbletærte med creme fraiche, kaffe og te.

Bordplan:

Hvis I er flere personer, der har købt billetter individuelt, men som gerne vil sidde i samlet selskab, skal I gøre følgende:
Send en email til fest@gyrstingeif.dk med jeres billetnumre, antal personer og skriv samtidig hvilket navn I vil identificeres med. I vil efterfølgende modtage en mail med nærmere information.

Pris:

Billetprisen inkl. adgang og buffet. (ekskl. drikkevarer)
Kr. 375,- ekskl. gebyr

Billetprisen fra kl. 20.30 til 01.00 uden buffet (ekskl. drikkevarer)
Kr. 195,- ekskl. gebyr


Vi tager forbehold for fejl og mangler i priser og beskrivelser. Ret til ændringer forbeholdes.


Adgangsbillet inkl. buffet

Salg lukket


Adgangsbillet fra kl. 20.30 til 01.00 uden buffet

Salg lukket