Oliver Lucas - Proces Festival 2019

29 nov 2019 kl. 22:00 - 30 nov 2019 kl. 04:00

Operaen, Christinia, Pusher Street 1, 1440 København

OLIVER LUCAS – PICASSO UNG RAPDEBUTANT MED STÆRKE ”HIPHOP-KONTRASTER”

Singlen Picasso udkommer fredag d.5 juli og er rapperen Oliver Lucas’ debut på den danske musikscene. Over pumpende 808 kicks, tung sub-bass og knivskarpe strygere, maler han levende billeder med et flow og hookline der får de fleste danske rappere til at pakke sammen og gå på pension, men hvem er Oliver Lucas?

Den 20 årige Oliver Lucas er den perfekte hybrid mellem en rapper som går op i lyrisk fordybelse, rimteknik og hiphopkultur, og en ung wavey sang-rapper blæst på lattergas som leverer sine tekster med autotune over trappede beats. En paradoksal og sjælden type, med en sjælden historie, og en ægte kunstner af sin samtid. Han skriver alle sine tekster selv, leverer fængende hooklines, overlegent flow og en dynamisk scene-performance som kun få kan matche.

Oliver Lucas blev født i 1998 og voksede op hos en enlig mor. Som 9 årig blev han sendt i plejefamilie og måtte lære at klare sig selv i et fremmed hjem med druk og vold.

Som 11 årig blev han sendt videre på børnehjem, hvor han begyndte at få smag for rapmusik. Her blev han hurtigt den bedste og indså at rappen var noget han var god til. Hans store idoler dengang var Eminem, Snoop Dogg, 50 Cent. Trods den positive opdagelse af musikken, drev hans livssituation ham i den forkerte retning, og 2 år efter gav kommunen op på ham og sendte ham på opholdssted for unge kriminelle.

Årene herefter var kaotiske og Oliver Lucas blev suget længere og længere ind i den kriminelle livsstil, indtil han en dag vågnede op med filakter der fyldte op mod 300 A4-sider på samvittigheden. Her indså han at han var nød til at ændre sig og rapmusikken var det han var bedre til end noget andet.

Oliver Lucas flyttede herefter tilbage til hovedstaden, hvor han samlede op på musikken og efter et år stod han på ”For Evigt” scenen til Distortion foran 500 mennesker – Et kapitel i hans liv var lukket og et nyt startet.

I denne periode mødte han drengene fra hans crew D1 (Dag 1) og et halvt år senere vandt han hip hop konkurrencen Rapkings på sine skills indenfor performance, rapteknik og levering.

Oliver Lucas er signet til management hos CFE Music & Entertainment og arbejder på sin debut Ep med produceren JCoffy. Han spejler sig bl.a. i kunstnere som Post Malone, Russ, Travis Scott, Joyner Lucas, mfl.

Check Oliver Lucas flow: https://www.facebook.com/ollik.../videos/811251519241948/" class="redactor-autoparser-object">https://www.facebook.com/ollik... https://www.facebook.com/ollik.../videos/2482138948503862/" class="redactor-autoparser-object">https://www.facebook.com/ollik...

Oliver Lucas Sociale medier: https://www.snapchat.com/add/j... https://www.instagram.com/oliv... https://www.facebook.com/ollik…

Oliver Lucas – Picasso: (J.C.Rasmussen, C.Wildner, O.L.Ludvigsen) Skrevet af Oliver Lucas Produceret af Jens Christian Rasmussen Mixet og arrangeret af Jens Christian Rasmussen, C.Wildner & Dean Pless Masteret af Rune Zetterström ISRC: DK-A83-19-00201

Management og kontakt: Email: caspar@cfent.dk Website: www.cfent.dk