Omvisning: Tidsmøder. København før og nu

19 nov 2019 kl. 15:30 - 16:30

Rådhushallen, Københavns Rådhus, Rådhuspladsen, 1, 1599 København V

På denne omvisning fortæller fotograf og afdelingsleder Mads Neuhard om særudstillingen ”Tidsmøder. København før og nu”. Udstillingens historiske fotografier viser et København omkring år 1900. Mads Neuhard har genfotograferet stederne og ved at smelte de gamle og nye billeder sammen, har han skabt en række nye motiver af København før og nu. Vi hører, hvordan udstillingens tankevækkende og sjove billeder er blevet til gennem yderst nøjagtige og vanskelige fotosessions i vore dages pulserende storby. Men også om processen, hvor historiske og nutidige fotografier trækkes ind over hinanden. Det bliver til helt nye billeder af fortidens København oplevet i et nutidigt byrum. Udstillingen kan ses på Københavns Rådhus fra den 14. – 20. november 2019.