spring til hovedindhold

Event afsluttet - Gik du glip af denne event?

Tjek disse håndplukkede kommende ud!For detaljer om tidligere event, bare rul ned.
Indlæser.....
 
 
Nærliggende begivenheder
Indlæser.....
 
 
Events fra samme kategori
Indlæser.....
 
 
Lignende oplevelser

ONLINE - angst-gruppe til dig, der vil lære at håndtere angst og uro

Afholdt event

ONLINE - angst-gruppe til dig, der vil lære at håndtere angst og uro

Fra DKK 1.400,00

Sted

Dato

07 jan 2020 kl. 18:00 - 20:00

Beskrivelse

Angst-gruppe-online til dig, der vil lære at håndtere angst og uro.

Sid derhjemme i rolige omgivelser mens du lærer at håndtere angst og uro og møder andre, der har det på samme måde. Du kan deltage via din telefon eller computer og se og følge mig, der underviser og møde de andre kursister, der også sidder hjemme og følger med.

På den måde kan du deltage uanset hvor du bor i landet og du skal ikke brug energi på transport eller på at være tilstede et nyt sted. Du får al den viden om angst og uro, som du har brug for, du bliver trænet – og møder et fællesskab, der kan støtte og inspirere dig. (Og så kan jeg tilbyde denne populære angst-gruppe meget billigere fordi jeg ikke har udgifter til lokaler etc.)



Styrer angsten dit liv og forhindrer den dig i aktiviteter, som du gerne vil - men undgår for ikke at opleve angst? Oplever du uro? Har du det dårligt?

Et gruppeforløb vil lære dig at forstå og håndtere hvordan du har det – og ikke mindst reducere angsten/uroen. Du får præsenteret en række teknikker og bliver trænet, da øvelse og eksponering er en stor del af arbejdet. Men du er ikke alene. Gruppen er med dig og har samme udfordring. Du vil opleve en stor støtte og forløsning ved at finde ud af, at du ikke er alene, ved at blive skør eller er alvorligt syg. Du har angst. Du er ikke angst. Og det er muligt at træne sig til at leve et liv i ro og balance.

Angst er ikke farligt - men rædselsfuldt og ganske hæsligt at opleve. Derfor handler det bl.a. om at lære hvordan man stopper med at frygte angsten... da katastrofetækning blot forstærker angsten.

På det seneste hold har kursisterne oplevet store fremskridt: To har ikke længere beroligende piller på sig, en tør igen køre på motorvej, en holder igen med fin ro oplæg foran 30 kollegaer på jobbet, en har lært at tøjle bekymringer, en går igen til tandlæge uden frygt og alle har de fået redskaber til at få kontakt til ro - og ikke mindst FØLE TILLID og trække vejret.

PROGRAM for 5 tirsdage i januar og februar 2020 fra kl. 18-20  

  • 1.Møde. Tirsdag, den 7.1.2020 kl. 18-20. Oplevelser. Identifikation. Lizl Rand fortæller om sin personlige erfaring med angst. Fælles samtale. Introduktion til øvelser der reducerer stress og angst. Lektie aftales.
  • 2. Møde. Tirsdag, den 14.1.2020 kl. 18-20. Viden. Indsigt. Undervisning om hvorfor vi får angst og hvad man kan gøre. Tankernes betydning og håndtering. Fælles samtale. Lektie aftales.
  • 3. Møde. Tirsdag, den 21.1. 2020 kl. 18-20. Øvelse gør mester. Undervisning om stress og hvordan man håndterer/forebygger. Opfølgning på ugens individuelle øvelser. Undervisning. Fælles sparring. Lektie aftales.
  • 4. Møde. Tirsdag, den 4.2. 2020 kl. 18-20. Øvelse gør mester. Undervisning om hvordan man øger sin selvfølelse og holder sine aftaler med sig selv. Opfølgning på ugens individuelle øvelser. Undervisning. Fælles sparring. Lektie aftales.
  • 5. Møde. Tirsdag, den 11.2.2012 kl. 18-20. Opsamling af spørgsmål og refleksion på øvelser og indsigter.


Hvorfor gruppeforløb? Når vi er sammen med andre, bliver vi som fisk i vandet. Det bliver tydeligere for os, når vi er sammen med andre og lytter til dem at få fokus på, hvad vi selv bokser med. Ved at kunne dele og opleve andre, får vi faktisk endnu mere viden og indsigt i os selv. Hvordan vi har det med os selv har også betydning for hvordan vi er sammen med andre. Ved at høre om andres problemer og udfordringer, får vi tillige kontakt til os selv. Andres oplevelser og erfaringer er derfor utrolig givende for os. Ligesom det er givende at opleve, at man ved at være sig selv og dele sin historie kan gøre en forskel for andre.

PRIS: 1.469 kr., der inkluderer:

  • 10 timers undervisning og øvelser og værktøjer til at håndtere angst
  • Materiale + 2 bøger: Kom stærk ud af din angst og Tæt på krise og sygdom, der begge er fyldt med råd og øvelser til at passe på sig selv (værdi kr. 500)
  • En privat en-til-en-Skype/telefon/walk and talk-session efter forløbet (værdi kr. 900)

Vil du med i gruppen? Meld dig til ved at betale kursusprisen. Skriv til lizl.rand@gmail.com eller sms på 22 61 92 80 eller skriv besked på Facebook.

Om underviseren:

Lizl Rand er uddannet journalist og psykoterapeut og medlem af Dansk psykoterapeut forening. 20 års erfaring fra mediebranchen – bl.a. som chefredaktør på fem magasiner. Forfatter til bestselleren Kom stærk ud af din angst (2012) og bogen til pårørende Tæt på krise og sygdomkunsten at gøre en forskel og passe på sig selv (2016). Instruktør i psykisk førstehjælp og rådgiver hos Psykiatrifonden. Underviser og coacher mænd og kvinder, der er sygemeldte med stress, angst og/eller depression eller er ledige. Udfærdiger planer for tilbagevenden til job. Holder oplæg og foredrag om stress, angst, selvværd, sygdomsindsigt, personlig branding, sociale kompetencer og kommunikation. Har en-til-en-samtaler og gruppeforløb. Læs mere på www.lizl.dk

Du får disse to bøger:



Reaktioner fra tidligere kursister:

”Kære Lizl,

At melde mig til angstkurset er det bedste jeg har gjort for mig selv. Efter at have haft angst i mange år har jeg virkelig rykket mig helt utroligt på meget kort tid. Det har været så godt at være sammen i en lille gruppe med andre der har angst og du har virkelig været god til at have fokus på den enkelte i gruppen. At være i gruppe med andre, gør også at jeg har ikke følt mig som den eneste i verden med angst og det har været trygt at fortælle som sine "særheder".

Jeg synes også at du er rigtig god til at stille de rigtige spørgsmål, som har givet mig mange aha oplevelser.

Forløbet har været en fin blanding af oplæg, samtaler og øvelser. Og det har været så spændende og lærerigt at høre de andre kursister fortælle om deres udfordringer og succeser.

Jeg er simpelthen så glad for at have deltaget og har fået fuld valuta for pengene og mere til. Jeg kan kun anbefale andre med angst at melde sig til kurset og få hjælp til en tilværelse, hvor angsten ikke er det styrende. ”

"Kære Lizl!

1000 tak for sidst og for et rigtig godt forløb med angstgruppen. Det har været så lærerigt, udviklende og ikke mindst hyggeligt at være med. Jeg er rigtig glad for, at jeg fik den mulighed. Det gør noget helt specielt, når man kan have tillid og være åben og ærlig over for hinanden i en lille lukket gruppe. At være sammen med andre mennesker der 100 % kan sætte sig ind i de tanker og udfordringer man har, det er en gave. Du formidler og forstår med humor, varme og gode indsigter, så man føler sig set, hørt og forstået

♥

og så er det sjovt, at man lave gas med det hele og grine af det, - man er i trygge hænder. "

14925306_1441106122584838_6162445659894449849_n
img_8785
img_8786

img_9133

motorvej

Arrangør

Lokation

Lizl Rand Hjemme hos dig, Din PC eller MOBIL, 3460 Birkerød

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .