Online ginsmagning og livemusik med Smagning.com

04 jun 2020 kl. 19:30 - 21:30

Billetter DKK 350,00

Deltag med venner

Vær med, når Dennis fra Smagning.com og Christian fra musikerogdj.dk går i studiet for at afholde en online gin- og tonicsmagning med livemusik og gode historier. Der bliver mulighed for både at kommentere og stille spørgsmål undervejs. Det er let at deltage - se længere nede.

Vi skal gennem denne fremragende menu:

  • Red Door – En helt igennem glimrende gin fra Benromach destilleriet i Skotland!
  • Jensen's Bermondsey Dry Gin – Klassisk engelsk gin med danske rødder!
  • Classic London Dry Gin – Smagning.com's egen gin!
  • Hedgehog Gin – en gin med en ganske særlig - og bemærkelsesværdig - historie!
  • Citadelle Gin – et Citadelle-pletskud fra fra Maison Ferrand!
  • Smagning.com Velvet Pink Gin – Smagning.com's egen gin til sommercocktails hele året!
  • Mixers – 3 luksus tonics fra engelske Artisan Drinks!

Undervejs demonstrerer vi at gin ikke bare er gin, at tonic ikke bare er tonic, og at garniture ikke bare er garniture. Vi ser også hvordan man løfter en god gin&tonic til en fantastisk gin&tonic uden ekstra hjælpemidler.

Prøveflasker med 3 cl af hver gin og 3x20 cl tonic sendes med pakkepost, og skal bestilles senest tirsdag 2/6 kl 12:00. Sammen med gin og tonic får du en liste med det vi skal smage, et glasunderlag (så du kan se hvad du smager), og en huskeliste til dig selv:

  1. Køb isterninger og garniture (den præcise garniture står på huskelisten)
  2. Find nogle gode glas - gerne Glencairnglas og tumblerglas/vinglas. Hvis du har mange glas, vil det være en fordel med et glas pr gin, så har du mulighed for at sammenligne dem. Men ellers går det nok :-)
  3. Find et glas eller en flaske vand
  4. Gå ind på Facebook op i god tid, og find eventet på Smagning.com. Stream evt til dit fjernsyn, hvis I er flere
  5. Vær klar til et par timers hygge med lækker gin, tonic, garniture, gode historier og livemusik.

Du får et link til begivenheden på Facebook sammen med ordrebekræftelsen.

Vi ses :-)