Open Studios #1

31 jan 2019 kl. 17:00 - 19:00

FABRIKKEN for Kunst og Design, Sundholmsvej 46, 2300 København


Open Studios på FABRIKKEN for Kunst og Design

Fonden FABRIKKEN for Kunst og Design byder indenfor til en serie af Open Studios blandt husets kunstnere og designere – kom med og få et blik ind i kunstens maskinrum. Mød nogle af Danmarks fremtrædende samtidskunstnere, som vil fortælle om deres kunstneriske proces og værker.

PROGRAM:

Al Masson

Fransk-danske Al Massons praksis centrerer sig om installation, performance, tegning, fotografi og video. Det performative er et velkendt element i hans værker. Han kalder dem "en forlængelse af værket og en udfordring for publikum og for mig selv". Ved brug af diverse media åbner han op for mange muligheder og fraskriver sig begrænsningen af et enkeltrettet værk. Inden for et begrænset rum prøver Al Masson at opbygge et illusionistik miljø eller et "space of doubt". Disse installationer har tilfælles "at prøve at rekonstruere et velkendt sted til et metaforisk, æstetisk sted.

Han har senest lavet soloudstillingen “Surfing” i Museumsbygningen, Banja Rathnov i København (2017) Derudover har han bl.a. haft solo-udstillingen Play Time på Brandts i Odense i 2013-14 og udstillingen Die Liebe zu den Dingen på Kunsthalle Münster i 2013-2014.

Læs mere: almasson.com

C. Y. Frostholm

C. Y Frostholm, i daglig tale Cyf, er forfatter og billedkunstner og arbejder i disse år hovedsagelig med at skrive, fotografere og oversætte. Hans hidtil største udgivelse, Træmuseet, udkom for nylig i Rævens Sorte Bibliotek og blev i 2018 præmieret af Statens Kunstfond som en af årets 10 bedste bøger.

C. Y. Frostholm har udgivet skønlitteratur siden 1985, heriblandt også optegnelserne “Paris en brugsanvisning” (2013), romanen ‘Selvportræt med dyr’ (2011) og digtsamlingen ‘Ofte stillede spørgsmål’ (2008). Hans visuelle praksis omfatter bl.a. en række tekst/foto-installationer på SCOTTY i Berlin, ‘Pessoas træ’ (2015) på Det Kongelige Bibliotek og ‘Urban Botanics’ som led af udstillingen ‘Korrespondance’ (2015)  på Galleri Image. I 2013 lavede han soloudstillingen ‘Between the acts’ på Teatermuseet i Hofteatret.

Læs mere: cyf.dk

Maria Metsalu (oplæg på engelsk)

Performancekunstner og koreograf Maria Metsalu er uddannet fra School for New Dance Development (SNDO) i Amsterdam i 2016 og kommer oprindeligt fra Estland. Denne vinter gæster hun FABRIKKEN for Kunst og Design via vores FAIR-residency program.

Maria Metsalu interesserer sig for relationer mellem visuel kultur, identitet, appropriation og voyeurisme og skaber stærke performative værker, ved at bruge sin egen krop som epicenter. I 2018 deltog Maria i kunstmessen Alt_Cph på FABRIKKEN for Kunst og Design med performancen “Mademoiselle X”. Hendes værker er blandt andet blevet vist på Kunstraum London, Kiasma Theater i Helsinki og Art In General i New York. Maria er desuden medgrundlægger af “Young Boy Dancing Group”, som har optrådt ved Venedig Biennalen, Chart Art Fair i København og på Roskilde Festival.

Læs mere: maria.metsalu.com

Efter studio visits hos de tre kunstnere, byder FABRIKKEN for Kunst og Design på et glas vin.

Open Studios er et tilbagevendende arrangement, hvor tre kunstnere eller designere fra FABRIKKEN inviterer indenfor. Programmet bliver offentliggjort løbende på Facebook.

I foråret 2019 afholdes Open Studios følgende datoer:

  • Torsdag 28. Feb. kl. 17.00
  • Torsdag 28. Marts kl. 17.00
  • Torsdag 25. April kl. 17.00
  • Torsdag 23. Maj kl. 17.00

Fonden FABRIKKEN for Kunst og Design er et kunstproduktions- og videnscenter i København, hvor professionelle kunstnere og designere arbejder. Vi huser 52 atelierer, en stor produktionshal, artist-in-residence-programmer, den alternative kunstmesse Alt_Cph og meget mere.

Foto: C. Y. Frostholm (Træmuseet, 2018) 

//

ENGLISH:

The FACTORY of Art and Design invites art lovers, our neighbours and those who are curious to a series of Open Studios. Join us and get a look behind the scenes to see what some Denmark’s contemporary artists are working on at the moment.

The FACTORY of Art and Design is a production and ressource center in Copenhagen, where professional artists and designers work in more than 50 studios. The FACTORY facilitate artist-in-residence programs, host the annual Alt_Cph art fair, work with local schools on outreach projects, and much more.


The evening’s program:

Al Masson (almasson.com) (danish)

C. Y. Frostholm (cyf.dk) (danish)

Maria Metsala (maria.metsalu.com) (english)

Afterwards the Factory of Art and Design invites you for a glass of wine. 

Every last Thursday in the month, the Factory of Art and Design invites to Open Studios. Meet three artist or designers who will present their work and practice in their own studio.

The dates for Open Studios in the spring 2019 (programme TBA):

  • Thursday  28. February, 17.00
  • Thursday 28. March, 17.00
  • Thursday 25. April, 17.00
  • Thursday 23. May, 17.00

Photo: C. Y. Frostholm (Træmuseet, 2018) 

Billet

DKK 30,00 + DKK 7,24 gebyr